Ud i det blå...

Ud i det blå...

I weekenden var jeg med familien på tur – “ud i det blå… – kun med klipklapper på”. Vi elsker alle Lønstrup. Her er hav og håndværk. Her er kvalitet frem for kvantitet. Specielt elsker jeg Hørhuset, hvor kvalitet er en hjertesag. Farverne er dragene, og der er ingen vej tilbage, når først du har haft et viskestykke eller en af de lækre duge mellem hænderne.

Du kan læse en masse om produkterne her: HØRHUSET

Møllehusets Café
Lagkage – jeg siger det bare. God kaffe og lagkage – så er det Møllehusets Café. Stedet emmer af hygge og originalitet. Her står tiden stille et kort øjeblik. Vi havde den skønneste oplevelse og blev så inspireret af indretningen og af stedet i det hele taget. Så udover en mave fuld af lagkage fik vi også lidt keramik med hjem. Kunne ikke stå for en smuk stribet kande med gul hank. Snyd ikke dig selv for et besøg, hvis du er på de kanter…

Møllehusets Café

Er du til antik og retro?
Du må endelig også lægge vejen forbi ART F i Lønstrup, hvor du finder masser af smukt antik og retroting. Butikken er utrolig smukt indrettet, og overalt finder øjet noget smukt at kigge på. Du kan ikke undgå at lade dig inspirere, ligegyldig om du er til et hjem helt gennemført med antik og retro – eller ønsker at give din indretning lidt mere kant.

Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.

Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.

I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.

Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere