Sommerhuset
- dit og familiens fristed
Dit sommerhus skal passe til dig - og måske dine lejere
Hvordan bruger I sommerhuset – eller hvordan ønsker I at det skal bruges? Skal det lejes ud? Er der en bestemt stemning/stil, I drømmer om? Hvad fungerer allerede – og hvad fungerer ikke i jeres sommerhus? Har I mon nogle møbler og ting, I er rigtig glade for allerede? Det er den slags spørgsmål jeg vil stille, når jeg hjælper jer med indretningen af jeres sommerhus. Om det er et hus, I har haft i mange år eller om det er en nyerhvervelse…
Mit fokus er jer – ikke moden, ikke tidens trends men jer og jeres sommerhus. For det er jo jer, der skal hygge jer og nyde et frirum her. Og vi er (heldigvis) ikke alle ens. Jeg kan hjælpe jer med indretningen, uanset om det blot er et enkelt rum, der skal ændres, eller om det er det nybyggede sommerhus, der mangler sjæl og personlighed. Måske er det husets hjerte – alrummet, der skal have en opdatering. Måske er det optimering af pladsen, så I har plads til flere overnattende.
Jeg kan hjælpe med alle typer indretning – og herunder kan du se, hvordan det typisk kan gribes an. Det er ikke formen, der er vigtig for mig – det er, at du og I føler jer trygge og får lige netop den hjælp og inspiration, der er brug for. Så giv mig gerne et kald eller send mig en besked med jeres udfordringer, så kan jeg helt sikkert give jer en pris og et bud på, hvordan I kan komme helt i mål.
Sommerhusindretning
pakke 1
Sammen med dig gennemgår jeg dit sommerhus eller det rum, du ønsker hjælp til. Undervejs taler vi om dine ønsker og forslag til forbedringer, og du får mine umiddelbare kommentarer og forslag til en ny og bedre indretning af huset.
Med denne pakken får du hurtigt et overblik over, hvad der kan gøres for at udnytte og indrette huset bedst muligt.
Ved gennemgangen kan vi fx komme ind på følgende:
- Funktionalitet
- Farver på vægge/lofter/gulve
- Lysindfald og belysning
- Indretning - møbler, gardiner, billeder mv.
Efter gennemgangen udfører du selv ændringerne. Såfremt du ønsker hjælp til at gennemføre alle eller dele af de foreslåede ændringer, aftales det nærmere. Men til sidst under besøget kan vi tage en kop kaffe og lave en huskeliste til dig, så du trygt kan tage et skridt ad gangen.
Pakken inkluderer ét besøg på omkring to timer samt kørsel i en radius af 30 km fra Aalborg. Jeg kommer naturligvis rundt i hele landet.
Kr. 3.495
Sommerhusindretning
pakke 2
Som i “pakke 1” laves sammen med dig en gennemgang af dit hus eller det rum, du ønsker inspiration og hjælp til. Derefter taler vi om, hvad der er vigtig for jeres brug af huset – herunder hvilke specifikke behov, du ønsker dækket – måske skal huset bruges til udlejning også.
Ud fra gennemgangen og vores samtale udarbejder jeg et idékatalog med konkrete forslag til indretning, materialer, farver mv. Det vil klart fremgå af materialet, hvad der kan gøres, så det er let selv at gå i gang med opgaven.
Denne pakke er til dig, der har brug for meget konkrete idéer med plantegning, forslag til specifikke lamper, møbler og evt. mindre detaljer. Du får kort og godt en meget detaljeret “køreplan”, så du selv efterfølgende kan gå i gang (eller bestille håndværkere). Ud fra materialet kan du selv købe ind og får placeret alt – også de ting, du har valgt at beholde, men som måske skal flyttes.
Pakken inkluderer ét besøg, udarbejdelse af idékatalog samt kørsel i en radius af 30 km fra Aalborg, men jeg kommer naturligvis rundt i hele landet. Priserne herunder kan variere efter opgavens omfang og rummenes størrelse, men for at give dig et indtryk af niveauet har jeg valgt at liste et par priseksempler op.
Kr. 4.995
for 1 - 2 rum
Kr. 8.995
for 3 -4 rum
Jeg laver naturligvis gerne en fast pris, inden jeg går i gang med opgaven – også på større projekter.
Jeg kan også hjælpe med indkøb og placeringen af møbler, puder, tæpper, billeder mm. Det er ikke inkluderet i priserne herover, men vi kan komme langt på et par timer.
Har du målfaste tegninger, vil det være en stor hjælp, hvis du finder dem frem til vores møde. Lav også gerne en liste over de problemer/udfordringer, du gerne vil tale om.
Min egen erfaring med sommerhus
Selv elsker jeg sommerhuslivet og især at bruge tid ved Vesterhavet, hvor jeg selv har haft sommerhus. Det var et større renoveringsprojekt, da min daværende kæreste og jeg købte det og forvandlede det til en perle. Vil du se forvandlingerne og læse mere om den lidt pudsige måde, huset blev vores, kan du kigge med her:
Før/efter
Renovering af lejlighed
Min opgave i dette projekt i Thisted var i første omgang at vejlede min kunde i valg af materialer…
Ønsket om at kunne samle familiens tre generationer under samme tag var stort. Derfor var glæden til at få øje på, da min kunde fandt et skønt stort sommerhus i det område, hvor de kom fra…
Tænk over dette, når du bygger
Før du går i gang med dit byggeprojekt, er der mange ting, du bør overveje. Her er seks syv ting, du skal være opmærksom på, når du bygger nyt…