Tips og tricks til dit badeværelse

Tips og tricks til dit badeværelse

Små tips og tricks du selv kan gå i gang med
Ofte er badeværelset et ragnarok af forskellige ting, der er nødvendige men mangler opbevaringsplads. Med få midler kan badeværelset dog igen blive ryddeligt.

Du tilbringer i gennemsnit tre-fire år af dit liv på badeværelset. Måske er det derfor, at rummet ofte ender
med at ligne en slagmark fyldt med vasketøj, sæbeflasker, tandbørster, make-up og barbergrej.
Men der er faktisk mange muligheder for at skabe orden i både store og små badeværelser.

For at undgå alt for meget rod er det generelt godt at have et enkelt system, hvor alting har sin faste
plads. Så mindsker du risikoen for, at alt ender i et uoverskueligt kaos.

En personlig skuffe eller kurv til hvert familiemedlem kan gøre underværker for at holde orden på tingene.

Sortér tingene
Men også nede i skufferne kan kaos og uorden tage magten, så indretningsarkitekten råder til, at du får et praktisk overblik over, hvad dine skabe og skuffer gemmer, ved at sortere tingene i små lækre kurve eller beholdere. Eller du kan købe en ramme, som overskueligt deler skuffen op på samme måde som til bestik i køkkenskuffen.

Tænk utraditionelt
Er dit badeværelse kun nogle få kvadratmeter, mangler der dog ofte plads til skabe og skuffer. Og så må
du finde opbevaringsplads på anden vis.

I et meget lille badeværelse må du tænke utraditionelt og udnytte rummet bedst muligt for at skabe
plads. En god løsning kan være at sætte hylder op under loftet med kurve og kasser til opbevaring, siger
hun og forklarer, at sørger du for at holde gulvet frit, skaber du ro i rummet.

Du kan også hænge nogle af de ting, der ellers står og fylder, op på væggen. Sæbedispenseren eller
toiletspanden kan sagtens sættes elegant op, så pladsen omkring vask og toilet holdes fri, og rummet
fremstår større.

I brusenicher med pladsmangel er et badeforhæng med indvendige lommer til shampoo og sæbe en smart genvej til et overskueligt bad. Men du skal selvfølgelig sørge for, at der er huller i lommerne, så vandet kan løbe ud.

Har du plads, kan en hjørnehylde i rustfrit stål eller krom også være en flot løsning i brusenichen, men det er vigtigt at købe en hylde i god kvalitet, da hylder i plastik ikke holder så længe og hurtigere bliver beskidte. Og så vil du tilbringe endnu flere år i badeværelset alene med rengøringen.

Bamboo håndklæder – stor luksus i din hverdag
Jeg har netop modtaget en stor pakke med de lækreste bløde håndklæder fremstillet på bambusfibre fra onlineliving.dk. Håndklæderne er ikke alene det blødeste af det bløde, de er også skånsomme mod miljøet og er fremstillet under bæredygtige forhold.
Luksus til dit bad og dig selv.

Min datter spurgte faktisk, om ikke vi bare kunne smide alle vores gamle håndklæder ud. Så opfordring herfra: Forkæl dig selv og din familie hver dag!


Hvorfor skal du købe et håndklæde fremstillet med bambus?
– God Sugeevne og fantastisk luftighed/åndbarhed:
– Det letteste naturlige fiber i vægt.
– Indeholder antibakterielle stoffer og forhindrer dårlig lugt
– Blokerer ultraviolette stråler
– Det har stor farveholdbarhed
– Findes i de skønneste farver – lige til at friske badeværelset op med

Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.

Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.

I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.

Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere