Spejlbelysning - vælg rigtigt

Spejlbelysning - vælg rigtigt

Belysning er generelt en udfordring for mange mennesker, når boligen skal indrettes bedre. Belysning på badeværelset volder endnu større problemer. Vi vil jo både kunne se godt ved spejlet, have et godt generelt lys og samtidig have en belysning, der virker varm og hyggelig.

Gennem årene har jeg set mange løsninger, hvor spots er placeret i loftet lige over badeværelsesspejlet. Fin generel belysning i rummet, men ved spejlet har resultatet været irriterende skygger på det ansigt, man forsøger at ”gøre sig klar til dagen”.

Spotbelysning er fint i loftet som et generelt orienteringslys. Og i dag hvor led spots er blevet så gode, er det i mine øjne et super godt valg. Men ved spejlet vil jeg på det varmeste anbefale dig at placere lys på hver side af dit ansigt. Det kan være med et spejl med led lys – det er en moderne stil, der passer ind i alle badeværelser.

Har du ikke bemærket, at alle skuespillere ved deres makeup-område har lys på hver side af spejlet? Det er ganske enkelt den bedste løsning for et ensartet blødt lys på dit ansigt.

”Nyt” badeværelse på ingen tid – I love it!
Selv har jeg netop ”taget egen medicin” og shinet mit badeværelse op. I en familie med fuld fart over feltet, bliver badeværelset ofte lidt for praktisk.

Her kan du se forandringen, der jo ikke kostede en bondegård eller en weekend. Lækker håndsæbe fra Meraki købt hos Roomstory og et par nye lamper fra Nordlux til ingen penge. Tandbørsterne er kommet i skuffen – og der er bare blevet ryddet lidt op…

”Nyt” badeværelse på ingen tid – I love it!

REKLAME

Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.

Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.

I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.

Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere