Oprydningshjælp - det er ok at bede om hjælp!
Ville du skamme dig over at bede om oprydningshjælp?
Vi kan alle komme til et sted i livet, hvor hverdagen bliver for tung.
Måske har du været syg. Mistet én, du elsker. Været igennem en skilsmisse. Måske har du passet alle andre så længe, at der ikke var mere tilbage til dig selv.
Eller måske er der ikke én stor forklaring.
Du er bare blevet træt.
Når overskuddet forsvinder, er hjemmet ofte noget af det første, der bliver ramt.
Tøjbunken vokser. Køkkenbordet bliver fyldt. Tingene mister deres faste plads. Man tænker: “Det tager jeg i morgen.”
Og pludselig er hjemmet blevet lige så uoverskueligt som tankerne.
Det er ikke dovenskab.
Det er ikke manglende viljestyrke.
Det er et menneske, der har brugt sine kræfter et andet sted.
Rod er sjældent problemet
I mere end 20 år har jeg besøgt mennesker i deres hjem.
Jeg har efterhånden været hjemme hos flere tusinde familier.
Derfor ved jeg én ting med sikkerhed:
Rod handler sjældent om rod.
Bag rodet gemmer der sig ofte stress. Sorg. Sygdom. ADHD. Beslutningstræthed. Overbelastning. Livsforandringer. Eller ganske enkelt en hverdag, der er blevet for stor.
Derfor begynder jeg aldrig med at dømme.
Jeg begynder med at lytte.
Der skal ikke meget til, før skammen flytter ind
Mange af de mennesker, der kontakter mig, har overvejet det længe.
Nogle i måneder. Andre i flere år. De siger næsten alle sammen det samme:
“Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bare kan tage mig sammen.”
Men sandheden er, at de fleste faktisk har forsøgt.
Igen og igen.
Når man har forsøgt længe uden at lykkes, flytter skammen ofte ind.
Man holder op med at invitere gæster.
Man undskylder for sit hjem.
Man lukker døren – både til boligen og lidt til sig selv.
Det gør mig oprigtigt ked af det.
For ingen fortjener at skamme sig over at have haft det svært.
Jeg kommer ikke for at kontrollere dig
Når jeg kommer hjem til dig, kommer jeg ikke med løftede pegefingre.
Jeg kommer heller ikke med en idé om, hvordan dit hjem burde se ud.
Vi starter med en kop kaffe.
Vi taler om, hvad der fylder hos dig.
Vi lægger en plan.
Og så tager vi én ting ad gangen.
Vi sorterer, organiserer og skaber systemer, der giver mening for netop dig og din hverdag.
Der bliver ofte grinet undervejs.
Nogle gange bliver der også grædt.
Begge dele er helt okay.
Mit mål er ikke et perfekt hjem.
Mit mål er, at du igen får lyst til at være i det.
Noget af det modigste, du kan gøre
Jeg har fået mange knus gennem årene.
Ikke fordi et skab blev pænt.
Men fordi mennesker mærker lettelsen.
De kan trække vejret lidt friere.
De kan finde deres ting.
De får lyst til at invitere familien på kaffe igen.
De føler, at de har fået lidt af sig selv tilbage.
Det er derfor, jeg elsker mit arbejde.
At bede om hjælp er ikke et nederlag
Jeg har enorm respekt for de mennesker, der rækker hånden op.
For jeg ved, hvor meget mod det kræver.
Der er ofte taget tilløb længe, før telefonen ringer.
Så hvis du sidder med følelsen af, at dit hjem er blevet for uoverskueligt, vil jeg gerne sige én ting:
Du er ikke alene.
Og du behøver ikke klare det alene.
Måske starter et mere overskueligt hjem med én enkelt besked.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig.
Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.
Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.
I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.
Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…