Julebordet med sin glans

Julebordet med sin glans

Du kan selvfølgelig gøre som du plejer. Det betyder for mange rigtig meget, at alt er, som det plejer. Men vil du ikke have den røde dug og nisserne på julebordet i år, kan du hente inspiration til dit julebord her og i den mappe med skønne juleborde, jeg har lavet til dig her: JULEBORDET

Har du lyst til at dele dit færdige julebord med mig og alle, der følger Boligstil på facebook, kan du tage et billede og dele det der. Det kan også været bordet fra sidste år, så du allerede nu kan inspirere andre til et anderledes julebord,

Slip kreativiteten og juleglæden løs…

Her er mit julebord fra sidste år, hvor jeg blev inspireret af alt det smukke grønne mos, vi har omkring vores sommerhus.

Dekorationen her er lavet på en skive træ dækket med mos. Det er meget let blot at stille lys, stager og andet direkte på skiven. Lyskæden har jeg købt hos Roomstory. Lys er dekorativt i sig selv, så hold dig ikke tilbage med lyskæder og stjerner med lys.

Det vigtigste på mit julebord er dog stadig maden.
Jeg elsker at lave mad, når jeg har tid. Og det skal der være i julen – og juleaften. Duften af and og steg er skøn, men for mig er duften af rødkål lig med rigtig julestemning. Den skal være hjemmelavet. Her er min opskrift – lad dig gerne inspirere:

Ingredienser

  • 1 kg rødkål
  • 1 æble
  • en lille sjat eddike
  • en god sjat balsamicoeddike
  • 100 g sukker
  • 2 stjerneanis (kan undlades)
  • 2 laurbærblade
  • Ingefær og allehånde efter smag
  • Smør
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Snit rødkål i tynde strimler
  2. Varm smør eller evt. andefedt i en stor tykbundet gryde
  3. Steg rødkål og rør rundt i ca. dem min.
  4. Resten af ingredienserne kommes i gryden og det hele simrer 20 min eller mere efter smag og behag.
  5. Smag til med salt og peber. Og evt. mere sukker og eddike
  6. Stjerneanis og laurbærblade tages op inden servering

Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.

Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.

I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.

Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere