JUL - inspiration til dig fra mig
JUL - inspiration til dig fra mig
Det er upraktisk – JA. Det er koldt – JA. Men hvor er det altså hyggeligt med sne lige netop nu, hvor der skal julehygges. Er din bolig kommet i julestemning? Ellers kan du hente inspiration herunder…
Pynt trappen op
Har du en trappe, er det en let og meget smuk løsning med en kæde af kogler på gelænderet.
Du kan sætte koglerne sammen med ståltråd eller et smukt bånd.
Har du ikke tid, kan du “snyde” lidt med en færdig udgave som den på billedet her. Den er fra House Doctor og forhandles mange steder. Kig forbi hjemmeside og find en forhandler nær dig.
Naturmaterialer er altid godt
Kogler er uundværlige i min bolig i julen. Det kan hænges op med fine bånd eller ligge lidt tilfældigt i en skål sammen med et par lys og et par glaskugler som her.
Gaver der pynter op
Er du i god tid med julegaverne, kan du lægge dem frem. Er de pakket flot ind, er det jo ikke bare en flot dekoration men også ekstra hyggeligt at gå og glæde sig til de skal åbnes.
Her er der brugt gavepapir fra House Doctor.
Min egen jul
Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg selv pynter til jul. Det er meget traditionelt i hvert fald i farverne – det er rødt, hvid og grønt. Men med en masse naturmaterialer.
Der er altid mistelten, kogler, hjerter, lyskæder og lign., men jeg skifter fx også mine sofapuder ud med mere julede modeller. Sengetøjet er hvidt i julemåneden – for ellers bliver der for mange indtryk. Mine mange farvestrålende urtepotteskjulere og nips bliver gemt væk. Det betyder også, at det er skønt at få frem igen, når foråret er vej…
Vi tæller ned
Hjemme hos os tælles der ned hver dag. Nu er der kun x antal dage til kalenderen skal åbnes, nu er der kun så og så mange dage til jul osv. 🙂
I år holder jeg fri til middag hver onsdag i december for at julehygge med min datter. Hun har lagt programmet, som betyder klippe-/klistredag, julebagning, julekort og julekonfekt.
Hvis ikke det er julehygge, så ved jeg snart ikke…
Jeg ønsker jer alle en vidunderlig julemåned med masser af hygge og julekys under misteltenen…
Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.
Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.
I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.
Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…