Hvordan skal dit julebord se ud i år?
Hvordan skal dit julebord se ud i år?
Du kan selvfølgelig gøre som du plejer. Det betyder for mange rigtig meget, at alt er, som det plejer. Men vil du ikke have den røde dug og nisserne på julebordet i år, kan du hente inspiration til dit julebord her og i den mappe med skønne juleborde, jeg har lavet til dig her: JULEBORDET
Har du lyst til at dele dit færdige julebord med mig og alle, der følger Boligstil på facebook, kan du tage et billede og dele det der. Det kan også været bordet fra sidste år, så du allerede nu kan inspirere andre til et anderledes julebord
Slip kreativiteten og juleglæden løs – så lover jeg at gøre det samme og vise dig mit færdige julebord.
Forrige år havde jeg en musvåge med til bords
Alt er tilladt, synes jeg. Så bare giv den gas. Brug udstoppede dyr, legetøj, ting fra skoven – alt…
Måske bliver svigermor lidt overrasket, men når først hun har vænnet sig til de manglende nisser, glider sovsen ned, er jeg sikker på…
Naturen på bordet
Måske er musvågen for meget, men naturen gør sig altid godt på bordet. Her er der brugt træskiver lagt direkte på dugen – pyntet med lys og lyskæder..
Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.
Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.
I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.
Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…