Få inspiration til julebordet

Få inspiration til julebordet

Snart sætter vi os til julebordet og nyder maden og samværet med vores kære. Skal dit julebord være ens år efter år, eller skifter du stemning og stil af og til?
Måske trænger du i år til lidt ny inspiration til dit julebord, så læs med her og fortæl mig også gerne, hvordan du dækker op.

Klassiske farver
Rigtig mange holder sig til det klassiske med rød og grøn som hovedaktør på julebordet. Der er ingen utraditionel slinger i julevalsen her. Måske bruger du en helt rød dug, hvide tallerkner og grønne servietter. Røde eller hvide stearinlys. Måske er der pyntet med en rød julestjerne midt på bordet. Er du til de klassiske farver, kan du dog sagtens bruge naturmaterialer til at skabe et mere rustikt udtryk. Der er mange måder at ruske lidt op i de klassiske farver på. Her er et par bud på, hvordan du kan skabe et anderledes udtryk uden at sige farvel til rød og grøn. Stoffet er fra Stof & Stil

Neutrale farver
Trænger du, oven på en travl julemåned, til at dække et bord med rolige og enkle farver? Så er her et bud, hvor der er brugt beige, sand og hvid sammen med en lysestage i kobber. Kobber er helt perfekt til at skabe ekstra varme på det neutrale underlag. Brug gerne flettede hvide stjerner, hvide lys og gerne ubleget hør på denne type borddækning…

Du kan også lave et enkelt udtryk ved hjælp af hvid som bundfarve og “guld” som det element, der skaber varme. En lyskæde med batteri er ideel til bordet også.

Kærlige julehilsner fra Anita

Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.

Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.

I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.

Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere