Stue og bibliotek i ét

Ikke blot gennemgangsrum

I et stort hus kan man ofte komme til at lave, hvad jeg vil kalde “døde” rum. Rum som egentlig rummer ret mange ting, men som ikke bliver brugt. Det var også tilfældet i denne skønne stue på førstesalen i en villa i Aalborg. Den blev brugt til at opbevare bøger og til gennemgang til teenagerens værelse. En sjælden gang blev den brugt til en hjemmearbejdsdag og til en film i fjernsynet.

Min kunde ønskede sig et rum, de havde lyst til at være i. En rigtig stue hvor man kan nyde et glas vin, læse en bog og se en film. Mere end blot et gennemgangsrum. Mange ting fungerede egentlig fint – den indbyggede reol var allerede et stort aktiv for rummet, men den store sofa blokerede og var alt for voldsom i rummet.

Se med her hvordan ændringerne har skabt både mere plads, en større funktionalitet og en helt andet varme og hygge…

Før/efter

FØR | De hvide vægge, den smukke indbyggede reol og den smukke glød i trægulvet var et godt udgangspunkt. Men den store kompakte sofa var for stor og blokkerede med en meget lille passage. Stuen blev lukket og delt op i to mindre afdelinger. Virkelig en skam.

Bag gelænderet skimtes en lille lænestol, som desværre ikke indbød til ro og fordybelse. Man skal sidde godt og have god belysning, for at et område som dette fungerer og bliver brugt.

EFTER |Sofaen er skiftet ud til fordel for en ny mindre sofa og en lænestol.

Lænestolen her og lænestolen ved reolen er ens, så man let kan flytte rundt og have begge stole ved sofaen, hvis man har gæster til et glas vin. Alle møbler har en skøn siddekomfort – så de ikke blot er pænere at se på.

FØR | Fra denne vinkel ses den kompakte sofa endnu bedre – det samme gør den smalle passage mellem sofaen og gelænderet.

Tv’et er placeret lidt for højt på væggen ved vinduet, og det virkede lidt forkert med et billede i samme format på den anden side af vinduet.

Apropos vindue så bemærk siddepladsen i karnappen. Herfra er en vidunderlig udsigt, så den funktion har jeg ikke ændret på…

EFTER | Tv’et kan du skimte helt til højre, hvor det er placeret under skråvæggen på et stativ med hjul. Det fungerer rigtigt godt, at det ikke er i centrum, men kan rulles frem efter behov.

Klaveret er flyttet ned i alrummet i stueplan, hvor det også bruges lidt mere end før.

Sofagruppen er samlet med et smukt gulvtæppe – og så er der kommet mere lys her også.

FØR | Et kig til skrivebordspladsen som ikke helt fungerede, idet stellet på bordet drillede – og var lidt ustabilt.

EFTER |Skrivebordet er skiftet til et lettere. I forgrunden ses en af huset store katte, som også nyder godt af den nye stue…

Her ses læsekrogen, som i den grad inviterer til fordybelse og gode bøger. Puffen er skubbet til, men den kan let skubbes over til sofaen, hvis der er brug for den der. Det lille bord står klar til kaffekoppen.

Se flere før/efter eksempler

Her er et lille udpluk af de mere end 2000 private hjem, jeg har indrettet siden 2002, hvor jeg startede Boligstil

Renovering af lejlighed

Min opgave i dette projekt i Thisted var i første omgang at vejlede min kunde i valg af materialer…

Ønsket om at kunne samle familiens tre generationer under samme tag var stort. Derfor var glæden til at få øje på, da min kunde fandt et skønt stort sommerhus i det område, hvor de kom fra…

Tænk over dette, når du bygger

Før du går i gang med dit byggeprojekt, er der mange ting, du bør overveje. Her er seks syv ting, du skal være opmærksom på, når du bygger nyt…

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere