Når man pludseligt mister...

En af mine første oprydningsopgaver ligger omkring 20 år tilbage i tiden. En kvinde kontaktede mig, fordi hendes mand meget pludseligt var gået bort. Hun så sig mit i sin dybe sorg overvundet af alle de praktiske gøremål, der fulgte med. Nogle ting havde en veninde hjulpet hende med, men hun stod temmelig alene med alle sin mands efterladte ting. Oveni det skulle hun have genfundet noget struktur for både sig selv og sin blot treårige datter.

Der er stor forskel på at miste sin partner efter længere tids sygdom og at miste pludseligt. Sorgen er naturligvis den samme, men sker et dødsfald pludseligt, har man ikke på samme måde haft tid til at ”forberede” sig. Intet kan selvfølgelig helt forberede dig på at miste en af sine kære, men ved man, at døden er nærtforestående, kan man forberede sig en smule på et praktisk niveau. Det har jeg faktisk også hjulpet flere mennesker med…

Når man, som min kunde, pludseligt skal tage afsked med sin mand, bliver man nærmest bombarderet med ting, man skal forholde sig til. Meget af det påvirker dig vanvittig hårdt mentalt. Meget foregår i hovedet – meget foregår på et følelsesmæssigt niveau. Gennem årene har jeg stået i mange hjem, hvor døden forinden har været forbi. De mennesker, der kontakter mig, er ofte i dyb sorg, men har behov for et løft – behov for at der sker noget håndgribeligt. Det er min erfaring, at det gør rigtig godt midt i sorgen at komme ”ud af hovedet” – ud af de mange tanker og følelser. At gå i gang med at rydde op efter sin mand, som hos denne kunde, var en lettelse for hende. Det har det faktisk været hos alle de mennesker, jeg har hjulpet i lignende situationer.

Jeg er forberedt på, at det kan blive svært sådan en dag, hvor vi tager fat på oprydningen. Der vil ofte være tårer, men tårer er naturligt og skal til. Tårer giver plads til nyt. At hive sin mands fiskestænger ned fra væggen i skuret og sende dem videre kan vække alle mulige følelser – sorg og glæde. For i fiskestængerne ligger jo minder om gode stunder sammen. Men hvis man nu ikke selv kommer til at bruge de fiskestænger igen, skal de videre. Og med den helt konkrete handling det er at få fiskestænger, bogsamling, tøjet eller andet videre, følger også forståelsen af, at døden er definitiv. Han kommer ikke tilbage. Det er så hårdt og svært at forstå, men det er netop, når vi forstår og med tiden accepterer det, at sorgen letter.

Derfor er oprydning i mine øjne en væsentlig del at sorgbearbejdningen og ikke kun en praktisk ting. Hvornår man går i gang, er individuelt. Jeg har stået i hjem få dage efter et familiemedlem er gået bort – og andre gange flere år efter. Intet er mere rigtigt end andet. For mig handler det om at være der, hvor det giver mening for den efterladte.

Tilbage til den konkrete opgave greb vi det sådan an, at vi startede i skuret. Her fik vi lavet en værktøjskasse med værktøj, som det gav mening for min kunde at beholde. Hendes svoger ville tage resten af værktøjet og fordele mellem sig selv og sine voksne børn. Fiskestængerne fik naboen, som flere gange havde fisket med afdøde. En hel del malerrester, isoleringsmaterialer, udefinerbare væsker og lign. kom kundens kollega og kørte på genbrugspladsen sammen med flere andre ting. Vi fik organiseret skuret, lagt havehynder og haveredskaber på en ny plads. Carporten fik en let overhaling også – cyklen blev sat til salg. Vi nåede det hele på én dag.

Garderoben og badeværelset, hvor der jo er en del personlige ting tog vi ugen efter.

Jeg synes, det er stærkt at bede om hjælp. Faktisk kan noget af det modigste, man kan gøre i sit liv, være at bede om hjælp…