En hjælpende hånd gjorde en forskel

Der kan være mange årsager til, at jeg bliver bedt om at hjælpe med oprydning. En mor med to piger på 7 og 11 år ringede til mig nogle uger før sin ældstes 12-års fødselsdag. Moderen var langtidssygemeldt med stress og havde ikke haft overskud til at holde børnefødselsdag for pigerne de seneste tre år.

Det betød meget for hende at få brudt den spiral og få inviteret til fødselsdag. Men som hun sagde: ”Det hele sejler her – der er ingen steder, der ikke er rod, så jeg kan ikke invitere nogen indenfor”… Jeg tager hatten af for, at hun ringede til mig. For når man står i en situation, der virker håbløs og uoverskuelig, kan man jo godt tvivle på, om det overhovedet hjælper noget og kan blive godt igen.

Vi fik en god snak, og min kunde sendte mig et par billeder fra sit hjem – råt for usødet. Jeg kunne fortælle hende, at jeg havde set det, der var værre og meget gerne ville hjælpe hende. I første omgang aftalte vi en enkelt dag.

Da jeg ankom, gik vi en runde i huset, fik en kop kaffe og lagde en plan. Målet var at nå et punkt, hvor min kunde syntes, hun kunne invitere til børnefødselsdag. Derfor startede vi med børneværelserne, hvor der var legetøj helt tilbage fra begge pigers første år. Der var tøj, som var for småt – til dem begge. Gulvene var dækket af en blanding af perler og farvede fjer. Begge piger var kreative, men stort set alle krea-projekterne var udfærdige. Meget var bare påbegyndt og så videre til noget nyt. Barbiedukker, Baby Born, Bratz dukker, bamser og legemad var fordelt på hylder, i kurve og skuffer – ja og på gulvet. Der var nok at gå i gang med.

I løbet af de seks timer, jeg var hos min kunde, fik vi klaret begge pigeværelserne. ALT, de ikke længere brugte, blev sorteret fra – og det var temmelig meget. Vi fik lavet systemer i det legetøj, der skulle gemmes, lagt tøj pænt sammen i skabene – og vi fandt gulvet.

Jeg gik fra en glad kunde, som nu ville forsøge selv med oprydning i stue og køkken-alrum. Et par dage senere ringende hun igen og bookede mig til at hjælpe. Hun kom ingen vegne, og der var kun en uge til fødselsdagsgæsterne kom. Heldigvis havde jeg tid, så vi tog faktisk to oprydningsdage i rap og nåede at rydde op i stuen, som var fyldt med mange ting, der ikke hørte til der. Der blev sorteret ud i køkkenskabene. Alt for gamle madvarer fyldte en del bagerst i skabene. Det samme gjorde opbevaringsbøtter, drikkedunke, ukurante glas, patentglas og meget mere. En del blev fyldt i min bil, så jeg kunne køre forbi genbrug på vejen hjem. Vi fik ryddet køkkenbordet, så der igen var plads til at lave mad – og til at stille fødselsdagsboller og kager.

Sidst på dag to havde jeg tid til lige at løbe gæstetoilettet over.

Det var med smil på læben, min kunde vinkede farvel i indkørslen. Dagen efter fødselsdagsfesten ringende hun til mig og fortalte, at det havde været den bedste dag for hendes piger. Det havde også været en af de bedste for hende. Følelsen af ikke at slå til som mor, var i hvert fald lettet. Derudover var hun blevet ramt af en følelse af mere energi generelt.

Vi havde ikke nået hele huset på de sammenlagt tre dage, men da gæsterne kom, havde min kunde ganske enkelt låst døren til soveværelse, bryggers og det store badeværelse. De rum ville hun selv gå videre med.

At få lov at hjælpe i en situation som denne, giver rigtig god mening for mig. Det giver mit arbejdsliv mening, når jeg kan være med til at rykke eller løfte mennesker. Udgangspunktet er ikke det væsentlige – målet egentlig heller ikke. Det er derimod det stykke vej kunden kommer. At få en opringning, hvor min kunde fortæller, hun har fået mere energi og har mod på selv at gå videre med sit hjem, er succes i mit arbejde.