Hurtigt salg af villa

Planen virkede efter hensigten

Denne kunde har jeg faktisk hjulpet med indretning flere gange – både i deres sommerhus og tidligere bolig. Da de flyttede ind i denne skønne villa for omkring ti år siden, var jeg også forbi med gode råd. Som livet går, ændres behovene i ens bolig også. Det gjaldt også for familien her, hvor børnene er blevet voksne. Huset skulle sælges, og jeg kom forbi til en snak om det.

Mægleren havde givet min kunde tre priser: 1. lynhurtig salg som huset stod – 2. tålmodighedssalg som husets stod – 3. gør noget aktivt og opnå højeste pris. Min kunde valgte den sidste og kontaktede mig. Jeg arbejder naturligvis ikke gratis, men vi lagde en plan, og min kunde fik den ønskede pris for huset.

Vi blev under mit første besøg enige om, at min kunde skulle leje et depotrum for en periode. Derefter lavede jeg en plan for hvert enkelt rum, som familien med enorm entusiasme og effektivitet gik i gang med at udføre. Efter et par uger kom jeg på besøg en hel dag, hvor jeg lavede den sidste styling af alle rum, inden ejendomsmæglerens fotograf kom og tog billeder til salgsannoncen. Den ville jeg gerne have linket til, men salget gik ret hurtigt, og huset har allerede fået nye ejere. Planen virkede efter hensigten, og min kunde er nu videre til næste kapitel i livet…

Før/efter

FØR | I husets underetage kommer man ind i et kæmpe stort bryggers, hvorfra der er adgang til kombineret vaskerum/garderoberum. Her var ikke helt klar til besøg af potentielle købere…

EFTER | Det blev ganske enkelt ryddet for overflødigt grej og lige strammet op med et spejl og en gulvløber, som min kunde faktisk havde i gemmerne…

Selvfølgelig har man tørrestativer i sit bryggers, men tag dem væk hvis du skal sælge din bolig.

FØR | Fra bryggerset kommer man ind i husets store multirum, som husets teenagere har nydt godt af i mange år. Her var også strandet lidt for mange ting, som medvirkede til et lidt rodet udtryk i et af husets ellers største aktiver.

EFTER |Hele huset blev malet, hvilket også gav mulighed for en lysere farve på gavlvæggen her i multirummet. Antallet af møbler blev reduceret, reolen blev strammet op – og varmet lidt op med kurve i naturflet, som sammen med den nye farve på væggen giver en anden blødhed til rummet.

FØR | Her ses loungeområdet i multirummet helt tæt på. Billederne i sofaen lå naturligvis ikke der hele tiden lige som den ene af de to reoler også blot var fremme for en kort stund.

EFTER |Her er der lidt mere med fra området, hvor også Piet Hein bordet står fremme til forskellige aktiviteter. Jeg ønskede især at understrege rummets mange muligheder som fx krea-område. Derfor blev tavler sat på væggen og rullevogn med krea-grej kørt frem.

FØR | Et af underetagens i alt fire store værelser. Her var gået lidt for meget teenager-hule i den. Jeg ville gerne have mere luft, lethed og lys ind.

EFTER |Sengen blev drejet – det samme gjorde skrivebordet. Skabet med tv’et blev skiftet ud med en hvid kommode, som faktisk stod og fyldte i multirummet. Du kan måske allerede se, hvordan jeg har forsøgt at føre de samme farver og materialer igennem i rummene.

FØR | På værelset her var tingene også lidt for presset sammen, hvilket fik værelset til at se lidt mindre ud, end det reelt er.

EFTER |En omrokering af møblerne – skabet kom ind i hjørnet til højre for skrivebordet (uden for billedet). Min kunde havde rigtig mange puder og nips i gemmerne, hvilket gjorde det let at lave styling uden at skulle købe en masse nyt ind.

FØR | Igen lidt klemt og mørkt et værelse. Kodeordene er igen ro og enkelthed – og varme i form af naturmaterialer.

EFTER |Alle møblerne er de samme, men der er tilføjet lidt varmere nips, strammet op på tøjstativ og i vinduet – faktisk generelt på værelset.

FØR | Det sidste værelse fik også en “opstrammer”…

EFTER | De samme møbler er blot flyttet lidt og giver værelset en anden lethed.

FØR | Så er vi kommet op på den øverste etage, hvor et rummeligt soveværelse starter turen rundt. For enden af sengen er etableret en make-up plads, hvilket er en god idé, hvis man har pladsen. Der havde dog sneget sig lidt for meget grej ind.

EFTER | Vi fik ryddet lidt op og købt et stort Ikea-spejl, indrammet et smukt billede fra gemmerne. Højden i rummet understreges af de nye lette gardiner, som også birager til ekstra hygge i rummet…

FØR | Her ses soveværelset fra en anden vinkel. Her fungerer rigtig meget ganske fint, men jeg ville igen gerne pille lidt og gøre det en tand lettere…

EFTER | De to sengeborde blev delt, så der kom en på hver side af sengen, antallet af puder blev reduceret lidt sammen med et nyt sengetæppe…

Sammen med gardinet ovenfor bidrager det lyse gulvtæppe også til ekstra varme i rummet.

FØR | Sofaområdet i den store stue. Som i mange af husets øvrige rum var der kommet lige lovlig mange småmøbler ind. Derudover manglede der lys…

EFTER | Det store gulvtæppe havde min kunde – det samme gjalt de ørige ting i stuen. Jeg har blot flyttet lidt rundt i huset og brugt mange møbler og ting anderledes.

FØR | Husets hjerte; det store alrum med spiseplads, hyggekroge og det store køkken, som lige anes her, skulle også strammes op. Desværre fik jeg ikke taget et ret godt før-billede, men en fornemmelse af rummet får man her.

EFTER | Der er ikke købt nye møbler eller andet, selvom det næsten ser sådan ud. Jeg har flyttet på billeder, lamper og nips som i husets øvrige rum. Og så har depotrummet fået lidt at tage sig af…

Herunder ses et ekstra billede af det dejlige køkken samt et billede af husets anneks, som naturligvis også er et kæmpe aktiv.

Husets to badeværelser gav jeg en styling med nye håndklæder og lidt nips – de er ikke afbilledet.

Se flere før/efter eksempler

Her er et lille udpluk af de mere end 2000 private hjem, jeg har indrettet siden 2002, hvor jeg startede Boligstil

Gammelt hus - ny stil

Stilen, som denne familie startede ud med, da de flyttede ind i huset, var det smarteste af det smarteste. Men tiden løb fra stilen, og…

Sådan bor jeg selv

Siden min datter og jeg i 2013 flyttede ind hos min kæreste Peter og hans to piger, har jeg haft lyst til at opgradere vores stue.

Ville du skamme dig?

De fleste af os går i stå en gang imellem – sådan i stå med livet og vores hverdag. Måske har vi bare presset os selv lidt for meget liiiidt for længe.
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere