Disse indretningsspørgsmål skal du stille dig selv, når du søger bolig
Disse indretningsspørgsmål skal du stille dig selv, når du søger bolig
Det er rigtig spændende at få muligheden for at indrette en ny bolig. Men det er også rigtig krævende. Tankerne og drømmene er til at overskue, men selve beslutningerne og planlægningen kræver meget, og det kan derfor hurtigt blive en stressende proces. Dermed er den proces heller ikke altid helt sjov. Men hvad skal du så huske på?
Hvad kræver vi, at boligen skal have?
Starter du med et smut forbi boligsites som Boligninja.dk, kan I hurtigt se en masse forskellige boliger. Disse boliger og plantegninger kan hurtigt give dig et indtryk af, hvordan boligmarkedet ser ud, og hvordan du vil kunne indrette en bolig. Du kan hurtigt finde ud af, hvad du har brug for gennem de billeder, og hvad du ikke vil have. Samtidig kan du sammenligne dette med huslejens pris, så du kan se, hvad dine krav koster.
Hvor kan dine ting og møbler leve videre?
Et godt udgangspunkt er også, at du får et overblik over de ting og møbler, du allerede har. Hvilke af disse skal overleve, og hvilke skal ikke? Dette giver rammen for den nye indretning, for eksempel ved at vide, at netop sofaen skal med videre. Dette kræver en kommende stue, som er indrettet til sådan en sofa. Det samme gælder, hvis der i en kommende bolig skal være plads til den store dobbeltseng, som du allerede ejer – eller at du har brug for en terrasse til de nyindkøbte havemøbler. Undersøg derfor, hvad du vil have med til en ny bolig.
Hvordan skal indretningen se ud?
Her kan det være en fordel at starte med at finde inspiration til, hvad du godt kan lide ved boligindretning. Hvilken stil vil du gerne kunne følge i en kommende bolig? Hvad kræver det af en kommende bolig? Det er dermed vigtigt at komme frem til, hvordan I fælles vil indrette en bolig, hvis I er to. Går I for eksempel og drømmer om et walk-in closet? For så skal I have et ekstra rum til dette. Skal garagen også kunne fungere som et værksted? Skal det være et køkkenalrum, eller skal køkkenet være separat? Her er der altså mange spørgsmål at stille og blive enige om.
Hvad har vi råd til at skulle købe?
Det er vigtigt at have styr på budgettet, når det kommer til indretning. De fleste går med mange drømme omkring indretning, men ofte kan de slet ikke lade sig gøre. Derfor er det en fordel at fremlægge et budget med, hvor mange penge I har råd til at bruge på en ny bolig. Har I for eksempel råd til det store, nye køkken, som I drømmer om? Har I råd til at indrette tre ekstra nye værelser? Ofte har folk ikke en fornuftig og realistisk syn på, hvad sådanne ting koster. Derfor er det anbefalet, at I bruger til på at undersøge, hvad diverse ting og drømme koster. På den måde finder I ud af, hvad I og jeres budget kan være med til, inden I træffer store beslutninger omkring bolig.
Hvad kan vi gå på kompromis med?
Et godt udgangspunkt er også at acceptere, at vi ofte ikke har råd til det hele. Det er også vigtigt at acceptere, at en bolig ikke er perfekt fra starten af. Det kan måske være en drøm at boligen er helt ny og skarp med den helt rette adresse. Hvis du her ikke kan få begge dele, skal du beslutte om fokus skal være på adressen eller på boligen. Vil du have plads og råd til designermøbler, eller vil du hurtigt fremskaffe billige møbler, så boligen kan være indrettet hurtigt?
Hvor længe skal vi blive boende?
Det er også vigtigt at vide, hvor længe I drømmer om at blive boende. Skal I bo i den kommende bolig resten af livet, kan I nemt tage det stille og roligt omkring indretningen. Derved kan I tage et enkelt rum af gangen, når I indretter, og gøre det langsomt og perfekt første gang. Er boligen kun for de næste par år, kan I overveje, om I kan gå mere på kompromis med indretningen. Det er helt sikkert, at indretning betyder meget for os danskere, spørgsmålet er bare, hvor meget vi skal lade det styre os, og hvor realistiske vi samtidig skal være.
Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.
Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.
I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.
Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…