Indretning, Boligstil

Kaffe - hvad betyder kaffe for dig?

Den 20. feb 2017 af Anita

De fleste mennesker har et forhold til kaffe. Nogen af os kan ikke rigtigt starte dagen uden. Andre kan ikke se pointen med det sorte stads. Men ét er sikkert: kaffe betyder meget for langt de fleste. Kaffe er ikke bare noget, vi drikker – det er et samlingspunkt og en måde at være sammen på. Det er en måde at starte dagen på, og for de hardcore kaffedrikkere også en måde at slutte dagen af på…

Igennem de godt 13 år, jeg har været selvstændig, er jeg kommet i mange hjem og blevet budt på mange kopper kaffe. Det er sjovt at se, hvordan kaffekulturen har ændret sig blot på de år. Tidligere var det enten neskaffe eller kaffe brygget på filtermaskine. Det er for mig helt fint, men med tiden er kaffen blevet mere interessant og forskellig. Nespressoen har vundet ind, men en del har også taget kværnen og en mere autentisk måde at lave kaffe på til sig. Jeg elsker selv min kaffekværn. Lyden vækker resten af huset om morgenen – koffeinen vækker mig…

 

Jeg oplever flere kunder, som ønsker at gøre noget særligt ud af området omkring kaffemaskinen. Det kan være ved Nespresso-maskinen, ved kaffekværnen eller ved den traditionelle Mocca Master. Vi indretter et lille ”kaffealter” med plads til bønner, smukke kaffekopper og et billede eller citat omkring kaffe på vægen. Det giver især god mening, hvis det betyder noget i din hverdag at få lavet god kaffe, synes jeg.

VIND smukke plakater

Til et par opgaver har jeg brugt plakater fra COFFEEPRINTS. Det er prints af håndtegnet kaffekunst. Det er plakater, der hylder kaffen og dens mangfoldighed. Der er noget for enhver – om du er kaffeentusiast eller ej. I mit køkken hænger plakaten med filterkanden, for det er sådan, vi laver kaffe hjemme hos mig. Hos COFFEEPRINTS kan du også finde en skøn plakat, hvis du hellere vil lave dig et områder, du helliger smukke tedåser og hele ritualet der er forbundet med at lave en god kop te…

Hvordan laver du din kaffe?. Skriv i kommentarfeltet herunder, hvordan du laver din kaffe... Så trækker jeg to vindere af valgfri plakat den 10. marts. Kig forbi Coffeeprints på facebook - giv dem gerne et like...

VINDERNE ER FUNDET - tillykke til Anika Bagger Christensen og Dagmar Pedersen - kontakt mig, så skal jeg sørge for præmierne kommer til jer :-)

 

 

Den bedste kop – hvor har du fået den?

Godt nok laver vi god stempelkaffe derhjemme, men intet slår den kaffe, du får hos min absolut favorit kaffebar i hjertet af Aalborg Behag Din Smag. Jeg kommer her tit med veninder, familien og forretningsforbindelser. Du kan virkelig smage passionen for at lave god kaffe her. Atmosfæren er skøn og pulsen lander et sted mellem storby og indre ro ved første slurk. Kig forbi til en hurtig espresso eller til morgenmad og en stor stempelkande.  

VIND to kopper kaffe hos Behag Din Smag

Fortæl herunder, hvor du har fået din bedste kop kaffe - måske var det selskabet, der gjorde kaffen særlig god.

VINDEREN ER FUNDET - tillykke til Anders Bertelsen - kontakt mig, så skal jeg sørge for præmien lander hos dig :-)

 

Kommentarer til indlægget
Henriette Iversen siger
22/02/17 kl. 12:28
Hold da op hvor er de flotte. Jeg ville elske plakanten med stempelkanden, fordi det er sådan jeg laver min morgenkaffe. På arbejde er det termokandekaffe, som jeg kalder den. Morgenkaffen er helt særlig for mig.
Tak for en god blog :-) Kh. Henriette
 
Dorthe Thunberg siger
01/03/17 kl. 16:58
Min bedste kop kaffe !! Den er jo svær at vælge ?? Altid ved Behag din smag ?? Den kop der huskes bedst, er den jeg indtog med sommerfugle i maven og min mand ved min side, dagen før vi rejste til Sydafrika og hentede vores datter hjem - Lene der puttede lidt ekstra i kaffe posen til flyveturen - Se det er gode kaffeminder ??Tak for reminder! /Dorthe
 
 
 
Mette Flamsholt siger
01/03/17 kl. 19:22
Min morgenkaffe er den ultimative kop på dagen., samme rutine hver dag, efterhånden så indgroet, at jeg kan have svært ved at beskrive den:-) Men når kaffen har trukket i stempelkanden, mælkeskummet ligger øverst i koppen, og jeg får den første tår med en blanding af stærk kaffe og blød cremet mælk, så er jeg salig;-)
 
Mette flamsholt siger
01/03/17 kl. 19:25
 
Min bedste kop kaffe ude, må bogstavelig talt være udenfor på Ved behag din smag på Gabelstorv. En god kaffe med en koldthævet bolle med økologisk smør, og en kammerat ved siden, så kan det kun være godt:-)
 
 
Dagmar Pedersen siger
01/03/17 kl. 20:23
Jeg har fået et helt nyt forhold til kaffe i løbet af det sidste halve år, og det kan tilskrives den fantastiske kæreste jeg har fundet mig - han er nemlig en rigtig stor kaffeelsker. Før var min morgenkaffe enten Nescafes gyldne eller noget slask fra kantinens maskiner - nu har jeg en stempelkande og den (hvis man er fra området) klassiske Blå Aalborg. Min allerbedste kop kaffe har jeg også fået på kaffebaren Behag Din Smag, som er min kærestes absolutte yndlings-kaffebar, hvor han også tit køber bønner. Og så ved jeg, at han utrolig gerne vil have sådan en plakat, så den ville jeg gerne give til ham.
 
Anders Bertelsen siger
01/03/17 kl. 20:57
Jeg har mange gange oplevet det gyldne øjeblik, hvor man har drukket den bedste kaffe nogensinde. 
Jeg kan huske første gang en ven tog mig med på Behag Din Smag da den lå i Maren Turis Gade, og vi hver fik et stort krus af dagens filterkaffe og diskuterede vores studieprojekt. Jeg ved ikke hvilken bønne vi drak, men atmosfæren og stemningen gjorde, at jeg fik en form for åbenbaring. Duften, hvæsen fra espressomaskinen, og lyden af kopper og krus der blev sat på bordene og rørt i med skeer. 
En dag gik jeg derned alene, og spurgte om hvad de kunne anbefale. Jeg faldt i snak med Jeppe, og hvad han kunne anbefale. Jeg fik en kop Aeropress-kaffe på Kenya AA bønner. Jeg satte mig ned og tog en slurk. Citrus, syre og en helt klar og fin smag, som jeg aldrig nogensinde havde fået kaffe før. En duft af friske bær gjorde koppen helt vidunderlig, og jeg gik derfra med varmt hjerte.
Herfra tog det fart. Jeg købte min egen Aeropress, jeg begyndte at læse "opskrifter" på nettet fra verdensmesterskaberne, købte friskristede bønner i kaffebaren, og fik samtidigt gode råd med fra Jeppe. Jeg kværnede, duftede, vejede, røte og kogte, og gang på gang lykkedes det mig at producere den bedste kop kaffe jeg nogensinde havde smagt. 
Det slår mig, at jeg ikke kan sætte en bestemt kop kaffe som den bedste, men at jeg nyder håndværket bag hver eneste kop, lige så meget som jeg nyder dets indhold og selskabet man ofte deler kaffe i. Jeg nyder den bitre espresso, min mors halvsure kaffe lavet på tragt, og den sorte kaffe fra maskinen på arbejdet næsten lige meget, for man bliver nødt til at kende og drikke det mindre gode, hvis man samtidigt virkelig skal kunne sætte pris på det rigtigt gode.
Den måde jeg bedst kan lide at lave min kaffe, forbliver dog Aeropress. Jeg synes, at smagen bliver vildt fin og sart, og man sorterer mange af de bitre smage fra, så kaffen fremstår mere elegant. 
 
Hanne Helenius siger
01/03/17 kl. 21:50
Min bedste kop kaffe får jeg helt sikkert på Behag din smag, deres Spicy med chili og ingefærsirup. Kommer der mindst en gang om ugen ?   Kaffen derhjemme bliver lavet forskelligt fra gang til gang, både på Aeropress, på kaffemaskine og via Pour Over, men altid med friskkværnede bønner.
 
 
Cæcilie siger
02/03/17 kl. 07:22
Jeg ville nok vælge stempelkanden, da det oftest er sådan jeg drikker min kaffe - men de er SÅ flotte allesammen! :-)
Den bedste kop kaffe er en flat white på Behag din smag!! 
 
Anika Bagger Christensen siger
02/03/17 kl. 13:22
Jeg elsker kaffe! På studiet kvikker en kop filterkaffe med mælk mig op om formiddagen og skaber lidt hygge med mine medstuderende.
 
Derhjemme om eftermiddagen laver manden og jeg en lækker kop kærlighed på vores espresso maskine i køkkenet. Mælken bliver skummet og bønnerne er hjemmeristede. Vi elsker den eftermiddags stund vi har sammen omkring vores fælles interesse. Kaffen bliver nydt i sofaen i stuen, benene er oppe og vi får snakket om dagen, stort og småt. 
 
Jeg vil elske at have sådan en smuk plakat hængende i køkkenet ved vores "Kaffealter"
 
Jeg har drukket kaffe på mange kaffebarer rundt omkring i landet. Min klare farvorit er i Aalborg, hvor vi begge har studeret. Behag din smag er et sikkert hit og passionen omkring kaffen er nem at smage. 
 
Dit navn

Din email (bliver ikke vist)

Skriv din kommentar: