Indretning, Stue, Boligstil

AUKTION - du kan lige nå det

Den 15. nov 2011 af Anita

Du kan altid finde bud på nye trends, produkter og konkrete tips på min side. Jævnlig kører jeg også auktioner over skønne produkter, jeg har fundet. Lige nu kan du byde på et par super skønne lamper...  

MEN GIV DIT BUD VIA: www.facebook.com/boligstil Skriv dit bud som en kommentar under billedet af den lampe, du ønsker at byde på.

Hvert bud skal øges med 50 kr.

Auktionen slutter fredag den 18. november kl. 12.00

Forrygende, flot og funktionel

Der findes et hav af lamper på markedet, så der skal noget til, før en ny lampe fanger min opmærksomhed på samme måde som hele Platonic serien fra Nicolaj Bo.

Jeg fandt lamperne på årets Formlandmesse i Herning og har glædet mig til at vise dem til dig.

Du kan bruge blot en enkelt lampe over et bord eller i et hjørne. Men en hel gruppe lamper giver et godt lys og bliver en hel skulptur. En række forskellige Platonic lamper i en lang kedelig gang kunne gøre en kæmpe forskel. Mulighederne er mange.

Kig forbi her: Nicolaj Bo og se hele serien.  

Lys på tre ben

Er du på udkig efter en lampe, som kan give et blødt og hyggeligt lys på din skænk, i vinduet eller på et bord, kunne det være Naturi lampen fra Camfoss.

Hørskærmen blødgør lyset og spreder det. Den åbne skærm kaster lyset langt, så lampen er ideel i et mørkt hjørne.

Lampen er bygget op af rene trærester, der er limet sammen, pudset og formet.

Både lampen fra Nicolaj Bo og Naturi lampen fra Camfoss har et varmt udtryk, da de er lavet af træ. Derfor er de perfekte som kontrast til de mange hvide vægge og lofter, de fleste af os efterhånden har.  

Kommentarer til indlægget
Betinna siger
20/11/11 kl. 15:15
ØV - jeg glemte helt at deltage. SUPER flotte lamper begge to.
Jeg må være lidt mer vågen fremover :-)
 
Mvh. Betinna
 
Dit navn

Din email (bliver ikke vist)

Skriv din kommentar: