Sådan bor jeg selv
- kig indenfor...
100 kvm - to voksne og tre teenagepiger
Siden min datter og jeg i 2013 flyttede ind hos min kæreste Peter og hans to piger, har jeg haft lyst til at opgradere vores stue. Da vi flyttede ind, blev vores ting bare “slået sammen” og hverdagen tog over. Det fungerede okay, men vi trængte til at få slebet gulv og få malet. Den gamle sofa, Peter havde købt brugt for flere år siden, kunne simpelthen ikke mere. Jeg havde også brug for mere plads til bøger, så der blev udtænkt en løsning, der ikke var for tung. Vores stue er kun 19 kvm – har fire døre og et stort vindue. Hele lejligheden er 100 kvm, så vi forsøger altid at vælge løsninger, der ikke bliver for kompakte.
Før/efter
FØR | Meget plads er der jo ikke – og tingene er meget klemt sammen. Det røde skab kunne fx ikke åbnes helt op, før lågerne ramte armlænet på sofaen.
EFTER | Reolen er lavet af tilpassede hvide hylder fra Bauhaus, mens hyldeknægtene er fundet i Harald Nyborg. Samlet pris for hele reolen inkl. tilpasning af hylderne er under 1.000 kr. Sofaen er ny, men lånestol, tæppe og sofabord er bevaret.
EFTER | Ja her er også bøger – alt min skønlitteratur er samlet her, men det kommer snart til at knibe med plads. Så må vi se, om jeg kan finde en løsning på det. Maleriet af Bill Murray har min kæreste Peter malet. Nok en af ulemperne ved at bo småt – at der ikke er mere vægplads. Eller plads til at have staffeliet stående fremme på en fast plads. Men men men – der skal også være noget at glæde sig til, når børnene flytter hjemmefra 🙂
Vil du have en rundtur i hele stuen, har jeg lagt en lille film på min facebook-side. Den kan du se her: Rundtur i stuen
Se flere før/efter eksempler
Her er et lille udpluk af de mere end 2000 private hjem, jeg har indrettet siden 2002, hvor jeg startede Boligstil
Gammelt hus - ny stil
Stilen, som denne familie startede ud med, da de flyttede ind i huset, var det smarteste af det smarteste. Men tiden løb fra stilen, og…