Renovering af klassisk villa fra 1969

Åbent og lyst

Det er altid skønt, når “gamle” kunder kommer tilbage. For cirka 15 år siden hjalp jeg denne kunde og hendes daværende mand med deres badeværelse. I dag bor min kunde alene med sine to teenagedrenge. De tre var vokset lidt ud af et lille rækkehus, og min kunde købte denne villa fra 1969. Jeg blev kontaktet midt i nedrivningen af vægge – ja lige der hvor man tænker: Det her bliver da aldrig til hus igen. Men det blev det. Min kunde havde selv masser af idéer – nogle bedre end andre…

Vi startede i kundens rækkehus, hvor jeg så hvilket møbler, lamper, billeder og grej, hun havde. Efter det tog vi over i byggerodet. De fleste før-billeder herunder stammer fra den dag. Min kunde havde faktisk bestilt køkken, men ved en nærmere gennemgang af tegningen, måtte min kunde retur med en væsentlig ændring til planen. Lige den ændring er noget af det, min kunde er allergladest for. Der var nemlig planlagt en bar til barstole, som skulle gå ud i det lange gangareal.

Efter besøget lavede jeg en indretningsplan for hvert rum med brug af eksisterende møbler, få nyindkøb, farvekoder og supplerende lys. Resultatet er blevet en moderne villa med mere lys og rummelighed.

Før/efter

FØR | Havde jeg haft et billede fra den dag, min kunde overtog huset, ville man kunne se, hvordan der var helt lukket mellem det daværende køkken og spisepladsen. Her har håndværkerne være effektive og fået åbnet op.

EFTER | Det færdige køkken er åbent ud mod spisepladsen. Det er hvidt for enkelthedens skyld, men også fordi området vender mod nord. Et mørkt køkken ville give en endnu større kontrast til det meget lyse spiseområde, som er badet i lys fra syd.

FØR | Fra en anden vinkel lige før det begynder at gå fremad igen.

EFTER |Her ses det smukke gulv, som er gennemgående i hele huset med undtagelse af bryggers, badeværelse og toilet. Bemærk den smukke vægfarve, som dels matcher gulvet, dels giver det hvide køkken lidt ekstra varme…

FØR | Gipspladerne føg os om ørene, da jeg besøgte huset første gang. Her står en stak klar til at blive tilpasset. Der er et stykke vej, til middagen kan nydes her.

EFTER |Alle møbler, billeder og lamper er “genbrug” fra rækkehuset, min kunde flyttede fra. Det giver en hurtigere følelse af “hjemme”, hvis man kan bruge meget af sit indbo fra sit forrige hjem.

FØR | Fra spisepladsen ses den store skorsten, hvor der før kun var pejs i stuen. En åben pejs som ikke helt gav mening.

Lofterne er næsten klar til spartling her… Det giver en rigtig god effekt at have ens overflade i hele boligen. Hvis du samtidig ikke har mere end 230 cm til loftet, giver det ekstra god mening med hvide lofter, som kan “løfte” det hele lidt.

På billedet her kan man lige ane radiatorgravene (gulvkonvektor) Nederst på siden kan du se, hvor smuk en løsning der blev lavet…

EFTER |Her er der kommet “hul igennem” med en dobbeltsiddet brændeovnsindsats. Giver ekstra hygge og ikke mindst varme.

Bemærk den smukke grønne vægfarve nede i stuen. Farven giver noget kontrast men giver også en “stopklods” i det lange hus.

FØR | Fra stuen, hvor man kan se den åbne pejs, som havde et lidt “koldt” udtryk med stålplader.

EFTER |Med to teenagedrenge i huset, skal der være godt med plads i sofaområdet.

FØR | Den lange gang ned mod værelser, badeværelse og bryggers var mørk og blot et nødvendigt unde. Man kan lige ane en dør nede i bunden. Den blev blændet af for at ændre på værelsesfordelingen, så der i alt blev to store værelser til drengene og et kæmpe soveværelse til mor.

I forbindelse med stuen i den anden ende af huset blev der sat en væg op og etableret et kontor/gæsteværelse med adgang til det lille gæstetoilet, som også fik en let renovering.

EFTER |Ovenlysvinduer – behøver jeg sige mere? Det ændrer jo alt i den lange gang, ikke?

FØR | Her er mors soveværelse ved at blive etableret med nye lofter og nye gulve. Når først de store flader er på plads, går det relativt hurtigt at få spartlet, sat filt op og malet – klar til møblering.

EFTER | Her er kundens seng og øvrige møbler blot flyttet ind. Vægfarven er ekstra varm og mørk i soveværelset, som vender stik syd.

FØR | Den anden ende af rummet er ved at være klar til gipsplader og atter gipsplader.

EFTER | Ikea har leveret skabsløsning. Måske kommer der låger på på sigt. Et højlurvet tæppe indrammer garderobeområdet. Bænken stod i entréen i den tidligere bolig, men gør sig nu godt her i soveværelset.

FØR | Et af værelserne, som det så ud i salgsannoncen.

Her ses det oprindelige gulv også. Det var ikke til at rede – heller ikke fodi mange vægge blev flyttet.

EFTER | Plads til tøj og ikke mindst sko. Skotøjsæsker er i dag noget af det vigtigste på ethvert teenageværelse. Meget er sket, siden jeg var teenager 😉

FØR | Man kan jo blive ved og blive ved, når man renoverer. Og vil man godt holde et øje til budgettet, kan badeværelset være et godt sted lige at slå bremsen lidt i.

Min kunde bad mig om idéer til at gøre badeværelset knap så tungt uden at starte forfra. På sigt skal det ændres med nye elementer, som kan matche det nye køkken.

De små mosaikfliser skulle dog ned nu. Gulvfliserne fik lov at blive, hvilket gav så god mening. De fejlede ikke noget.

EFTER | Mosaikkerne er kommet ned. Det samme er det tunge spejl og store skab. Bedre belysning er etableret i loftet. Dette badeværelse kan sagtens klare en del år mere…

FØR | I bryggerset fornægter husets alder sig ikke. Egentlig var det meningen, dette rum skulle forblive som oprindeligt, men undervejs i byggeriet kom der en vandskade, som betød hurtig beslutning.

Gulvvarmen er valgt fra – igen: man kan jo også blive ved med at poste penge i sit projekt. I mine øjne skal man stille sig selv mange spørgsmål, inden man går i gang med at renovere. Især bør man være skarp på, hvad der betyder noget – og hvad der ikke gør. Noget er jo blot “nice to have”.

EFTER | Så kom der nyt gulv. Der er indkøbt ekstra fliser, så de samme kan bruges på badeværelset, når det en gang skal have hele turen. 

Det nye gulv med nye riste over “radiatorgravene”

Messingarmatur i køkkenet – messing er et gennemgående materiale i renoveringen…

Se flere før/efter eksempler

Her er et lille udpluk af de mere end 2000 private hjem, jeg har indrettet siden 2002, hvor jeg startede Boligstil

Gammelt hus - ny stil

Stilen, som denne familie startede ud med, da de flyttede ind i huset, var det smarteste af det smarteste. Men tiden løb fra stilen, og…

Sådan bor jeg selv

Siden min datter og jeg i 2013 flyttede ind hos min kæreste Peter og hans to piger, har jeg haft lyst til at opgradere vores stue.

Ville du skamme dig?

De fleste af os går i stå en gang imellem – sådan i stå med livet og vores hverdag. Måske har vi bare presset os selv lidt for meget liiiidt for længe.
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere