Det er ikke dovenskab - men noget helt andet...

Måske kender du følelsen.

Du går forbi bunken på køkkenbordet for tredje gang i dag. Papirerne. Returpakken. Den lille stak ting, der skal op på førstesalen. Posen med tøj, der skal doneres. Du ser det godt alt sammen. Alligevel gør du ikke noget ved dem. Og så kommer tanken:

“Hvorfor tager jeg mig ikke bare sammen?”

“Hvorfor får jeg det aldrig gjort?”

“Er jeg blevet doven?”

Det er spørgsmål, jeg ofte møder hos de mennesker, jeg hjælper. Og egentlig er det mere bebrejdelse end reelle spørgsmål.

Alligevel er svaret næsten altid det samme:

Du er sandsynligvis ikke doven.

Du er træt – beslutningstræt.

Hver eneste ting kræver en beslutning

Når vi taler om rod, forestiller mange sig, at problemet kun handler om ting. Men i virkeligheden handler det ofte om beslutninger. For hver eneste ting i dit hjem kræver noget af dig.

Papiret på køkkenbordet:

Skal det gemmes? Betales? Arkiveres? Smides ud?

Trøjen i skabet:

Passer den? Bruger jeg den? Skal den sælges? Gives væk?

Kassen i kælderen:

Hvad er der i den? Har jeg brug for det? Skal jeg kigge det igennem?

Selv små ting kræver mentale ressourcer.

Og når der ligger hundrede små beslutninger rundt omkring i hjemmet, begynder hjernen stille og roligt at protestere.

Overskudskvinden har allerede brugt sin energi

Mange af de kvinder, jeg møder, er dygtige, ansvarlige og handlekraftige. Jeg kalder dem overskudskvinder. De træffer beslutninger hele dagen.

På arbejdet.

I familien.

I forhold til økonomi.

Aftaler.

Børn.

Fødselsdage.

Ferieplaner.

Måltider.

Logistik.

De holder styr på det hele. Når de så kommer hjem og står foran skabet, bryggerset eller køkkenbordet, er det ikke viljen, der mangler.

Det er mental energi.

Der er simpelthen ikke flere beslutninger tilbage den dag.

Derfor hjælper gode råd ikke altid

Mange har prøvet dem alle sammen.

“Tag bare én skuffe ad gangen.”

“Brug 15 minutter om dagen.”

“Start i det små.”

Og det er egentlig gode råd.

Problemet er bare, at de ofte forudsætter, at man har overskud til at træffe beslutninger. Når hjernen allerede er fyldt op, kan selv én skuffe føles som et bjerg. Ikke fordi skuffen er stor. Men fordi den indeholder 57 små beslutninger.

Rod er ofte udsatte beslutninger

Jeg siger ofte, at rod ikke nødvendigvis er ting.

Rod er mange gange beslutninger, der er blevet udskudt.

Ikke af dovenskab.

Ikke af ligegyldighed.

Men fordi livet kom først.

Arbejdet.

Børnene.

Parforholdet.

Sygdommen.

Hverdagen.

Og pludselig står der små bunker rundt omkring som fysiske påmindelser om alt det, du ikke har nået endnu.

Det er derfor, ro føles så godt

Når mennesker beskriver følelsen efter en oprydning, taler de sjældent om tingene.

De taler om lettelsen.

Om luften.

Om følelsen af at kunne trække vejret lidt dybere.

Om at kunne sætte sig i sofaen uden at blive mindet om ti opgaver, der venter.

Det handler ikke om perfektion.

Det handler om at frigøre mental plads.

Hvis du kan genkende dig selv

Så prøv at være lidt mere nænsom over for dig selv.

Måske er problemet ikke, at du mangler disciplin.

Måske er problemet ikke, at du er doven.

Måske har du bare båret rundt på for mange beslutninger alt for længe.

Og måske er det derfor, dit hjem føles tungt.

Ikke fordi du har fejlet.

Men fordi du har forsøgt at få det hele til at hænge sammen.

Nogle gange er det første skridt mod mere ro ikke at tage sig sammen.

Det er at erkende, at man er træt.

Og at ingen mennesker fungerer godt i konstant overbelastning.

Måske er det derfor, så mange mennesker bliver lettede, når de endelig får hjælp.

Ikke fordi tingene bliver perfekte. Men fordi de ikke længere står alene med alle beslutningerne. For når hjemmet igen bliver et sted, der støtter dig i stedet for at kræve noget af dig, sker der ofte noget særligt.

Der kommer mere luft.

Mere ro.

Mere plads til at være menneske.

Hvis du føler dig ramt af hverdagen og længes efter mere overskud derhjemme, kan du læse mere om min hjælp til hverdagsramte familier her.