Lejligheden her ligger i København og er hjem for en travl ungkarl med sans for detaljer. Han stiller krav til såvel funktionalitet som æstetik, hvilket har betydet, at lejligheden har gennemgået en modernisering lidt ud over det sædvanlige.
Køkkenet er specialfremstillet af en dygtig snedker. Det er i massiv eg og har en super flot finish.


Køkkenet FØR
Stuen her har tre vinduer, hvilket giver et utrolig dejligt lysindfald. Der er sat nye mørke vinduer i - det danner en flot ramme og giver en god kontrast til det lyse trægulv. Måske den bedste ændring alligevel er at gardinerne er kommet ned.

Stuen FØR
Med sådan et dejligt gårdmiljø og beliggenhed tæt ved vandet er det skønt at være bosat i hovedstaden. Som i næsten alle lejligheder er der brug for alternative opbevaringssteder. I soveværelset er en lang hylde sat op helt oppe under loftet. Her er der plads til såvel personlige papirer som golfudstyr.
En stor fladskærm i soveværelset er heller ikke helt tosset...

Klik her for at se udvalgte kundereferencer og bliv inspireret...
Få et indblik i hvad der kan komme ud af min rådgivning. Her kan du se billeder fra nogle af de mange kunder, jeg har indrettet for gennem årene.