Familien her kontaktede mig, fordi de ønskede hjælp til at finde nye møbler og i det hele taget få frisket huset op. Ønskerne til den nye stil var, at den var lys, mere moderne og langt enklere. Møblerne skulle være af god kvalitet og design.
Resultatet blev et næsten nyt hus med masser af lys og dejlige møbler, som alle opfylder familiens behov for god plads, mange siddepladser og steder, hvor man rigtig kan slappe af...
FØR
EFTER
Ved vinduet er placeret en skøn stol, som let kan flyttes over til sofaen, når der er gæster. Til hverdag fungerer den som endnu en hyggelig læseplads.
Det flotte møbel under tv'et er fra serien Bonsai - designet af Ditlev Karsten. Her har familien opbevaret dvd'er, spil mv. - alt sammen ting, som er skønne at få gemt lidt væk.
Som de øvrige træmøbler i stuen er der valgt egetræ...
![]() |
![]() |
| FØR | EFTER |
Den nye flotte stol fra Swedese er skøn at sidde i og passer perfekt til en hyggekrog som her. Her kan man sidde trygt og længe over en god krimi, mens regnen rusker udenfor.
De væghængte Montana reoler giver hjørnet et let og elegant udtryk.
![]() |
![]() |
| FØR | EFTER |
Også i alrummet er der virkelig sket et stilskifte, som både har givet rummet et langt enklere udtryk men også meget mere lys.
At de nye reoler er løftet op fra gulvet understreger den lette og enkle stil, som familien hurtigt har vænnet sig til. "Selvom der er sket så meget, føles det stadig som vores hjem".
FØR
EFTER
Vægfliserne i køkkenet var både for store og for neutrale. Farverne gik ind i hinanden og køkkenet virkede lidt kedeligt. Med nogle mindre fliser, som farvemæssigt tilførte køkkenet noget kontrast, fik det et frisk pust.
Et par småjusteringer som nye gardiner og omrokering af billederne gjorde lige det sidste. Ofte skal der ikke så meget til, for at ændre sin bolig til det bedre...
![]() |
![]() |
| FØR | EFTER |
Klik her for at se udvalgte kundereferencer og bliv inspireret...
Få et indblik i hvad der kan komme ud af min rådgivning. Her kan du se billeder fra nogle af de mange kunder, jeg har indrettet for gennem årene.