Tips og tricks til boligens maling

Maling og farver betyder så meget

Boligstil er ofte et ret individuelt emne, men vi bliver dog påvirket af generelle tendenser i samfundet. Derfor har mange af os en Kubuslysestage stående og en Kay Bojesen abe hængende.  Disse tendenser gælder også indenfor valg af farver, og det at vi er begyndt at hive flere farver ind i hjemmet. Dette er ikke blot gennem vores møbler og pyntegenstande, men også gennem farven på væggen. I mange år har moden efterhånden været hvid og helst så hvid som muligt. Men sådan er det ikke længere. Læs med her og få tips og tricks til, hvordan du får farve ind i hjemmet.

Før du går i gang

Inden du starter det store malerprojekt, er det vigtigt at undersøge, hvad du kan overskue. Kan du overskue, at male hele huset selv? Hvor mange penge kan budgettet overskue, at du bruger på maling og malerarbejde? Det kan være dyrt at starte et malerprojekt, ikke blot på pengepungen men også i tid. Med fuldtidsarbejde, børn og almindelig hverdag der skal passes, så kan sådan et projekt med at male hjemmet være ret så uoverskueligt. Har du stadig drømmen om et flot og nymalet hjem, med uden at have tiden, så kan en mulighed være at få en hjælpende hånd. Dette kan for eksempel være i form af hjælp fra Handyhand. Her kan du booke helt almindelige, men også meget kvalificerede, mennesker til at male dit hjem for dig. Det er en billig løsning, men også en løsning hvor det færdige produkt, altså dine vægge, stadig står skarpe og er flotte. Dette kan være med til at give overskud, men også en økonomisk besparelse, og dermed optimere hele projektet for jer.

Årets tendenser i farver

Som nævnt er det tid til at få de hvide vægge væk. Dermed er det også tid til at få farverne frem. Der er faktisk slet ikke nogle grænser for, hvor mange farver vi skal have ind i hjemmet nu. Dette gælder altså især vores vægge. Vi vil stadig gerne have lyse hjem, men vi har lige så stille opdaget, at dette godt kan skabes med farver. Vi vil nemlig have hygge og personlighed ind i hjemmet. I 2019 viser de mange inspirerende boligmagasiner, at vi skal have de naturlige farver med indenfor. Dette kan være i form af grønne farver. Disse farver må gerne være nedtonede, og altså ikke skrigende. Støvede frem for skinnende. Dette er for eksempel i forskellige nuancer af grå, grøn, brun og blå, som vi ofte bliver mødt af i naturen. Farverne behøver ikke at være lyse for at være nedtonede, men altså blot naturlige. Mørke og varme farver er derfor også blevet moderne. Dette er for eksempel farven af aubergine eller blomme, som virkelig er aktuel for tiden. Derfor skal vi ikke skræmmes væk af de mørke farver. Ofte ser disse mere skræmmende ud i malerspanden end på væggen. Mørke farver skaber hygge og karakter, men altså også en mere luksuriøs stemning, som om du lige pludselig befinder dig på et eksklusivt hotel og ikke hjemme i stuen længere. Er du ikke til mørke farver, så overvej lyse pasteller, som kan give et frisk pust til hjemmet. Det er for eksempel pasteller med lyserøde nuancer, men også gule, grønne, lilla eller blå. En smuk pudret rosa kan se rigtig flot ud blandt for eksempel grå møbler.

Hvor der skal males?

Længe har det været en tendens blot at nøjes med at male én enkelt væg i en speciel farve, for at holde de andre vægge hvide. Dette gælder stadig, men bliver samtidig udfordret af at male alle væggene, og dermed ikke have de hvide vægge længere. Tør du at male alle vægge i en anden farve end hvid, kan du overveje to ting. For det første kan du overveje, at alle vægge skal have den samme farve, for eksempel den tidligere nævnte auberginefarve. For det andet kan du overveje, om væggene hver især skal have forskellige nuancer af den samme farve. Det kan for eksempel betyde, at du har en mørkere grøn på den ene væg, og så en lys pastelgrøn på de andre tre vægge. På den måde skaber du personlighed, men uden at det er for voldsomt.

Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.

Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.

I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.

Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere