Farver, Indretning, Soveværelse, Boligstil

Opsigtsvækkende print til dine vægge

Den 28. okt 2015 af Anita

Længe har jeg søgt efter noget nyt til væggene. Noget som ikke "bare" er en illustration. Noget som vækker opsigt uden at virke anmassende. Min søgen stoppede brat, da jeg fandt disse helt igennem vidunderlige motiver trykt på akrylplader. Jeg har altid forbundet illux.dk med tapet og med specialproduceret kunst til hjemmet. Ofte bruger jeg netop deres lærredsbilleder, deres tapet, plakater, wallstickers og akustikbilleder. Men nu har jeg altså fundet disse helt særlige motiver designet af Madstitch hos illux.dk

 

DU KAN VINDE ET AF BILLEDERNE

Kunne du tænke dig at smykke en af dine vægge med et af disse smukke motiver, så fortæl herunder hvilket motiv du synes bedst om - og hvor du vil placere det...

Vinderen får besked her på siden den 12. november. TILLYKKE til Rikke Melgaard som har vundet :-)

VI PRØVER IGEN: du kan vinde et billede mere - næste billede udtrækkes den 15. december.

TILLYKKE til Camilla Henriksen som har vundet den 15. december :-)

 

Madstitch – Grafisk tråd og lydkunst

Ældgamle håndværkstraditioner møder nutidig minimalisme og materialer når Madstitch folder sig ud. Bag Madstitch, og Disappear-motiverne står kunstner Ditte Sørensen, som er en eksperimenterende kunstner, der fremstiller sine motiver på symaskine. Originalerne fra portrætserien “Disappear” består udelukkende af sytråde og Illux har her formået, at printe trådene på gennemsigtig 2mm akrylplade, så de til forveksling ligner originalerne. Akrylpladen er indrammet i en smuk massiv lys egetræsramme, som gør, at selve printet svæver lidt ud fra væggen. Alt efter hvordan lyset rammer de printede tråde, vil trådende lave skyggespil på væggen bag printet.

Serien Disappear består af 3 motiver og handler om det forgængelige, død og om at ældes. Som supplement til det visuelle udtryk, bærer hvert portræt et auditivt aftryk, i form af en QR kode som ørering. Koderne kan scannes med fx en mobiltelefon, hvor det ene afspiller digtet  ”Når jeg blir gammel”, indtalt af poetry slam DM vinder, Sara Hauge - og de to andre afspiller en intim samtale mellem Ditte og en veninde, hvor de berører ovenstående emne.

Hvert motiv er i A3 format og leveres indrammet og klar til at hænge op. Pris: 795,-

Kommentarer til indlægget
Else Christen siger
29/10/15 kl. 14:37
Hvor er de flotte - jeg kunne godt tænke mig at sætte A op i mit badeværelse. Der har jeg låger i egetræ. Så det kunne være en flot kombination. Tak for inspirationen Anita. MVH. Else
 
Anita Petersen siger
29/10/15 kl. 16:25
De er vildt flotte i al deres enkelthed! B ville pryde en blålig væg i vores soveværelse - det kunne være skønt med en smuk og udtryksfuld ting at se på. 
Tusind tak for god inspiration :-)
De bedste hilsner fra Anita
 
torben switzer siger
29/10/15 kl. 16:31
B vil gøre sig rigtig godt på mit kontor
 
 
 
 
Susanne siger
29/10/15 kl. 16:44
Super flotte. Tænker det i midten vil være flot ved trappen i vores nye hus. 
 
Susanne siger
29/10/15 kl. 16:48
Ej, green boheme i stedet;-) Fik lige set at der var flere forskellige.
Lene Bækgaard-Sørensen siger
29/10/15 kl. 17:21
B vil passe perfekt i vores Køkken :-) Tak for super vejledning og inspiration :-)
Mette Goddiksen siger
29/10/15 kl. 17:46
Alle tre ville pynte i min stue. De hører sammen. 
 
mia dahl kjelgaard siger
29/10/15 kl. 20:15
Er vild med dem, enkle, unikke og billeder man kan kigge i mange timer..C vil perfekt i min billedevæg i stuen :)
 
Camilla Henriksen siger
30/10/15 kl. 10:16
Det er da en mega cool måde at lave billeder på. Jeg vil så gerne have den rygende dame hængende i mit køkken. Der står jeg nemlig under emhætten med min last - ha ha ha... 
 
Joan Ejlertsen siger
30/10/15 kl. 21:55
Klart C, som giver stof til eftertanke, skal klart stå på reolen i stuen, så den ses fra alle vinkler, smukt :)
 
Dit navn

Din email (bliver ikke vist)

Skriv din kommentar: