Indretning, Stue, Boligstil

Kunst og boligindretning

Den 12. aug 2010 af Anita

Hvad kigger du efter, når du kigger på kunst? Er et maleri
kun godt, hvis det er pænt?

Kunst handler selvfølgelig om smag og behag, men det er også noget personligt.
Dine vægge fortæller mere om dig end din sofa.

Hvorfor ét billede taler til os og et andet ikke gør, synes jeg er rigtig spændende.
Del gerne dine tanker omkring kunst med andre besøgende her på siden… 


 

Kunst og interiør

Jeg besøger næsten aldrig en kunde, uden at vi taler om billeder – om placering, farver, mængde og andet.

Det er svært at give ens råd til alle, men jeg ville altid vælge kunsten før puder, tæpper og andet tilbehør.

Billedet bør være udvalgt efter din smag, efter hvad der siger dig noget. Tænk ikke på god og dårlig smag men på hvad billedet gør ved dig. Så kan du altid finde tilbehør i matchende farver efterfølgende. 

Placering af kunst

Det afhænger af rigtig mange ting, hvordan dine billeder bør placeres, men jeg har et par tips, som jeg gerne vil dele.

Har du et billede med mange farver, et billede, som du gerne vil have i fokus i din indretning, kan det være en god idé at placere afdæmpede billede i nærheden. Det kan være stregtegninger, sort/hvid fotos eller andet. På den måde er væggene omkring det farvestrålende maleri ikke tomme. Samtidig tager de ikke for meget opmærksomhed fra billedet, du gerne vil have i fokus.

Hænger du flere billeder ved siden af hinanden, giver det mest mulig visuel ro, hvis billederne flugter i bunden. Vær dog ikke bange for at prøve nye ting – har du mange små billeder, kan du lægge dem alle på gulvet og prøve forskellige placeringer. Hiv kameraet frem og fotografér hver enkelt variation, så du kan huske dem og derefter udvælge den placering, du synes bedst om.
 

 

Hvor skal jeg lede efter kunst?

Overalt!
Vil du gerne kigge efter et nyt maleri, kan jeg bl.a. anbefale dig at kigge forbi her:

http://www.henrikkoldby.dk

http://www.art-o.dk/

http://www.betinajung.dk/

http://www.habsoe.dk/

http://www.broegger-art.dk/

http://www.trineschultz.dk/

http://www.lauritz.com – man kan være heldig :-)

Kommentarer til indlægget
Elin Nielsen siger
12/08/10 kl. 09:52
Jeg vil da så på det varmeste også anbefale jer at kigge nærmere på Oscar Velas værker. Han byder på et væld af stilarter i sine billeder og udformer også skulpturer. Se en overflod af eksempler på http://www.oscarvela.dk - til både privat og erhvervsmæssig brug.
P siger
12/08/10 kl. 10:56
http://www.blackstrokes.dk/982… dato...
LILL BRANDENBORG siger
07/09/10 kl. 13:39
Hvorfor ikke få ægte kunst ind i hverdagen i stedet for reproduktioner eller lignende?
Ægte kunst på væggene skaber en helt særlig og positiv stemning og bidrager til at understrege rummets indretning og atmosfære.
 
Du kan lade dig inspirere af mit netgalleri : http://www.artbylillbrandenbor…
Dbh.
Lill Brandenborg
Dit navn

Din email (bliver ikke vist)

Skriv din kommentar: