Farver, Indretning, Stue, Boligstil

Kunst i din boligindretning

Den 24. maj 2011 af Anita

At kaste sin kærlighed på et stykke kunst er noget de fleste af os kender til. Hvad end vi forstår kunststykket eller ej, så er det tit mere end blot personlige præferencer i forhold til farver og form, der taler til os i et stykke kunst. Tit taler kunst til noget dybere i os. Noget vi ikke nødvendigvis behøver forstå.

God kunst bør røre dig. God kunst udtrykker dele af en virkelighed, du selv er en del af og lever i, men ikke selv har opdaget eller forstår fuldt ud. God kunst fører dig til et nyt sted, når du kigger på det. God kunst er en blanding af noget genkendeligt og noget nyt.

Kunst er meget andet end malerier, men herunder er der idéer til, hvordan du kan placere billeder i dit hjem?

Bemærk hvordan den lige linie mellem billederne skaber ro. Dette trick kan du bruge, hvis du har mange billeder, som skal placeres sammen, men du er bange for at få lavet et rodet udtryk.

Hvordan placerer du din kunst?

Når du kommer til placering af billeder, bør du som udgangspunkt tænke over hvor dit billede vil gøre sig bedst. Er det stuen, soveværelset, entréen eller et andet rum, der vil danne de bedste rammer om kunstværket? Skal det være kunsten, der danner rammerne og temaet for dine rum eller skal kunsten omvendt passe ind i din nuværende indretning?

En fejl, mange begår, når billeder skal placeres, er at hænge billederne for højt. En anden fejl kan være, at du vil have alt til at passe sammen parvis, stilmæssigt eller farvemæssigt. Det kan medføre et lidt for ”pænt” og kedeligt udtryk. Kan du genkende fejlene? Bare rolig – der er hjælp at hente, og du behøver ikke være hverken indretningsarkitekt eller specielt fingernem for at få et strålende resultat.

En klassiker er at aftemme farver

Den sikre metode er at binde farverne i dine billeder sammen med tilbehør i matchende farver. Pas dog på med for meget farvekoordinering - det kan virke som et "møbelhuskoncept", du har hevet hjem i din stue.

Kan du godt lide den visuelle ro, det giver at matche farver på assessories med farver på billeder? I så fald kan du lave lidt "uro" ved at placere to billeder i forskellige størrelser sammen. Lad gerne billedernes underkant flugte som på billedet herunder.

Opnå lidt mere liv over sofaen med billeder i forskellige størrelser - fremfor et enkelt "sofastykke.

Ens rammer - vilde motiver

Har du mange billeder, som egentlig ikke stilmæssigt passer sammen, kan du komme dem i ens rammer og placere dem inden for et afmålt område. Det giver billederne en sammenhæng. Personligt kan jeg dog godt finde på at blande en masse billeder og rammer sammen :-)

Farvet baggrund

Med et par felter i en markant farve kan du skabe et helt specielt udtryk og samtidig skabe noget ro omkring mange billeder.

 

 

 

 

 

 

 

Gigantisk billedvæg

Hvis du har rigtig mange billeder, og har mod på at samle dem på en enkelt væg, kan du lave en collage som her. Læg mærke til hvor rolige farverne er. Bruger du mange billeder med mange farver, kan udtrykket blive for vildt - og du vil måske næsten føle "væggen vælte ned over dig"

 

 

 

 

 

 

Vil du prøve noget nyt?

Kidz-Art er en serie anderledes billeder i glade farver baseret på børnetegninger. Alle motiver males med respekt for børnenes streger, og det er den originale streg der bruges på billedet tilsat farver og komposition. Med andre ord motiver udtænkt af børn til glæde for voksne ... Kidz-Art for grown-ups.

Kommentarer til indlægget
Anna Marie Kjeldgaard siger
13/06/11 kl. 15:57
skøn artikel med mange tips.
Vi er igang med et generationsskifte her på gården - yngste søn ta'r over, og vi skal flytte til byen i/efter sommeren, og har kigget på lidt ældre huse, som vi vil give en omgang, så det er dejlilgt med noget inspiration - og det giver både billeder og især kommentarerne.
MED VENLIG HILSEN
OG GO' SOMMER
 
ANNA MARIE
Anita siger
16/06/11 kl. 17:01
Hej Anna Marie
 
Først og fremmest TAK for de rosende ord!
Hvor lyder det spændende med generationsskiftet - held og lykke med det og rigtig god sommer til jer også :-)
 
Bedste hilsner 
Anita
Ulla siger
28/06/11 kl. 21:20
Hej Anita!
Du skriver, at mange begår den fejl at placere billederne for højt. Hvad er den "rigtige" højde?
Tak for spændende nyhedsbreve.
Mange hilsener
ULLA
 
 
 
LILL BRANDENBORG siger
10/08/11 kl. 07:33
Hej Ulla
Dit spørgsmål med hensyn til den "rigtige" højde......Der siger man at man normalt skal afpasse højden så den passer til / i din øjenhøjde når du står foran maleriet.
Man skal altså hverken se maleriet i fugleperspektiv eller frøperspektiv.
 
Med venlig hilsen
Lill Brandenborg    http://www.artbylillbrandenbor…
 
Camilla Mikkelsen siger
19/06/12 kl. 23:52
Hej Anita 
Jeg er i gang med at lave en billedvæg, og synes rigtig godt om " den gigantiske billedvæg". 
Hvor stor skal stuen være til det formål? Og ville det blive rodet hvis der istedet for et hvidt sofaarrangement foran var et sort spisebordsæt og et sort virtrineskab? Desuden har vi også et drivtømmerbord og hvid sofa.
Mange hilsner
Camilla
 
Marie Walsøe Blaabjerg siger
27/01/13 kl. 17:17
Tak for de dejlige billeder. Jer er bestemt blevet inspireret til hvordan billederne og ikke mindst puderne skal placeres i mit nye hjem. 
Med venlig hilsen 
Marie Walsøe
att: http://villawalsoe.dk
 
Gitte siger
26/06/13 kl. 19:58
Jeg er helt enig i, at kunst er en vigtig del af boligindretning :-) Dejligt at se andre, som deler samme tanke. Super blog indlæg!

Kh. Gitte
att. http://www.indretningsideer.dk
 
Dit navn

Din email (bliver ikke vist)

Skriv din kommentar: