Grøn er det nye sort
- inspiration fra Formland

Grøn er det sort

Denne uge har jeg været på inspirationstur i Herning, hvor messen Formland disse dage løber af stablen. Jeg er et nysgerrigt menneske og altid interesseret i at lære nyt og nysgerrig på at se, om de tendenser, jeg selv ser i tiden, også er dem fremtidsforskere og trendforskere ser og spår om…

Det vigtigste, jeg tog med mig fra messen denne gang, var sætningen: “Feeling good is the new looking good”.

Læs med her, hvis du vil vide lidt mere om det…

Formland messen har altid noget at byde på – især for øjet. I år kom jeg på messen dog lidt dybere end blot til den pæne overflade. Det er en klar tendens, at producenter tænker på, hvordan ressour- cerne bruges/genbruges og det er i den grad kærkommen. Trendforskere på messen fortalte om, hvordan vi nu og i nærmeste fremtid vil have fokus på, hvordan en vare føles – om den føles godt at købe, om den føles godt at tage på/sidde i osv. Vi vil ikke længere nøjes med, at noget ser godt ud – det skal føles godt. Vi vil også i langt højere grad være en del af naturen og forbinde os med naturen igen. Vi vil tage mere ansvar, når vi køber nyt.

Produkter lavet af overskudsmaterialer, genbrugsmaterialer føles bare bedre for langt de fleste for- brugere. Vores fælles dårlige samvittighed over mange års overforbrug kommer til at styre vores valg fremover. Vi rydder op, tager ansvar og forbinder os med naturen frem for at se den som noget, vi besøger eller tager på tur i. I indretningen kommer det blandt andet til udtryk i vores valg af planter – ikke alene antallet af planter men også at vi ikke på samme måde som tidligere styrer planterne ved at klippe dem ned. Fremover får de lov til at vokse sig store, vokse sig ind over dørkarme og lign.

Vi bruger planter men også farver til at beskytte os selv. Vi pakker os mere ind. Bruger flere farver men farver der er tættere på naturens jordfarver. Brune nuancer dominerer nu og i tiden frem…

Tørrede blomster har længe været på vej op, men vi har slet ikke set toppen. Overalt på messen var der buketter, kranse og opsatser. Måske skulle du gøre det til et lille weekendprojekt at samle lidt for- skelligt fra haven eller naturen, når du synes, planterne er bedst. Personligt synes jeg, naturen kan byde på spændende ting året rundt. Om det er græsarter eller kulørte blomster, så er der altid noget at tage med indenfor – tørre det og nyde det i lang lang tid.

Rigtig god tur ind og ud i det grønne – og husk at du og vi alle er en del af naturen. Den skal vi værne om, for den er forudsætningen for, at vi overhovedet er her. Så køb med omtanke og indret dig så det både ser godt ud og føles godt – og rigtigt…

Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.

Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.

I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.

Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere