Indretning af soveværelset

Indretning af soveværelset

For det mest har du øjnene lukkede her, men alligevel kan det være en god idé at se dit soveværelse efter i sømmene. Det er jo her, du skal hente energi og lade op til hverdagen…

Det lille soveværelse
Har du kun lidt plads, bør du ikke bruge for mange farver og have for mange indtryk i rummet – hvis du gerne vil have en afslappet stemning.

Her er der valgt hvide vægge, men en af væggene er dekoreret med mange små billeder, som virker lettere end ét stort maleri, som visuelt vil “klemme” rummet mere sammen.

Kan du undvære en dør til det næste rum, giver det også fornemmelsen af mere luft og plads.

Det store soveværelse
Har du et stort rum med højt til loftet, kan det være en god idé at “lægge lidt låg” på over sengen med en himmel eller som her med en ramme med lidt løst stof.

Et stort tæppe på gulvet bryder også den store gulvoverflade og laver en slag ø. Og så er det jo rart at stå på 🙂

Med enkelte pangfarver får dette rum både noget personlighed men det får også tilført noget kontrast. Var rummet bare hvidt i hvidt, ville det virke meget koldt og klinisk.

Kombineret gavl og væg
Her er soveværelset delt op med en gipsvæg for at få en væg til placering af sengen men også for at få lavet et rum i rummet. Bag sengen er nemlig lavet et lille walk in closet. Det kræver ikke altid en masse plads.

Bemærk den lille nichehylde over sengen, som kan bruges til lidt nips, bøger mv.

Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og ejer af Boligstil siden 2004.

Selvom jeg er vokset op i Thy tæt på naturen, elsker roen og især Vesterhavet, holder jeg rigtig meget af at gøre en forskel indenfor.

I dag bor jeg i Aalborg, hvor Boligstil også er at finde.

Jeg har indrettet og udrettet meget igennem årene – her kan du læse om lidt af det…

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
ErrorHere