Boligstil

Hjælp nærværet på vej i det nye år...

Den 30. dec 2014 af Anita

Jeg har en fast tradition nytårsaften. Lige efter midnat forlader jeg nytårsfesten for at bruge lidt tid alene. Tiden bruger jeg på at tænke over året, der er gået og på alt det, jeg er taknemmelig for. Det er en hurtig status over året og samtidig en måde at vaske tavlen ren og gøre klar til et nyt år med nye oplevelser...

I ugen efter nytårsaften forsøger jeg at nedskrive mine mål for det nye år. Det kan være mål inden for alle områder af mit liv. Ikke bare klassikeren om at tabe et par kilo. Det kan være helt konkret og lige til som fx at få malet stuen. Eller det kan være på et lidt højere plan som fx at være mere nærværende. Er det fx at være mere nærværende, du skriver på din liste, så husk at få styr på de redskaber, der skal til, for at du kan være mere nærværende.

 

Idéer der kan hjælpe nærværet lidt på vej i det nye år

 

  • Ingen mobil ved bordet - hverken børn eller voksne

 

  • Slet mailapp'en på din telefon, så du skal have din computer tændt for at tjekke mails

 

  • Facebookfri weekend eller lign.

 

 

  • Indfør "opvaskeengelske" - det er en ting, jeg bruger med min datter. Når vi vasker op, laver mad - i det hele taget er i køkkenet sammen, skal vi så vidt muligt kun tale engelsk. Det er super sjovt og lærerigt især, når man er 12 år.

 

  • "Dagens ord" - hvis du har børn, kan det være rigtig sjovt at bede børnene om, hver dag at bide mærke i et ord, de ikke forstår. Det kan være alt fra "tø" til "relativitetsteori" afhængig af alder. Ved aftensmaden fremlægger man dagens ord og giver bud på, hvad det kan betyde, inden ordbogen eller mor/far hjælper til med opklaring

 

  • Taknemmelighedglas - skriv hver aften mindst én ting, du er taknemmelig for. Det er en god idé at gøre for dig selv, men også godt at lære dine børn.

 

Et år i mit liv - kids edition

Skulle du have lyst til at dykke lidt ned i taknemmelighed og målsætning sammen med dine børn, kan du måske hente inspiration i denne her:

Et år i mit liv - kids edition

Kommentarer til indlægget
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel - bliv den første til at kommentere!
Dit navn

Din email (bliver ikke vist)

Skriv din kommentar: