Indretning, Boligstil

Forlæng sommeren på terrassen

Den 03. sep 2018 af Anita

Det har været en skøn skøn sommer, hvis man er til sol og varme. Selv elsker jeg efteråret mest af alle årstider. Jeg elsker regn og rusk - og jeg elsker vinden. Måske fordi jeg er vokset op ved Vesterhavet, hvor blæsten er mere eller mindre konstant. Der er dog èt sted, hvor blæsten gerne må være begrænset - på terrassen eller på altanen. 

Også her i september er terrassen et skønt sted at spise frokost i weekenden, hvis bare solen titter lidt frem - og vinden ikke er for voldsom. I min barndom var læsejl forbundet med teltturer og skæve pløkker, men i dag kan du hos Allcovers.dk finde læsejl til din altan eller terrasse. Det er løsninger, der ikke bare er funktionelle men også et smukt bidrag til stilen. Så mangler du inspiration til, hvordan du kan gøre terrassen ekstra lækker? Så overvej et læsejl i markisedug eller sejldug.     

 

Læsejl kan ikke stå alene, når du indretter terrassen til en lidt længere sommer. Husk også lanterner til at skabe hygge. Og skal du holde varmen ekstra længe, kan en terrassevarmer være en god idé. Personligt elsker jeg en kop varm te og en tyk plaid omkring mig, når aftenen falder på. Jeg vil gerne have den sidste bid "sommer" med. Faktisk elsker jeg livet uden for hele året - og når efteråret virkelig kommer, så tændes der bål i haven...

 

 

Kommentarer til indlægget
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel - bliv den første til at kommentere!
Dit navn

Din email (bliver ikke vist)

Skriv din kommentar: