Indretning, Boligstil

Ferietid og loppejagt

Den 23. jul 2018 af Anita

På fredag den 27. juli går jeg på ferie et par uger, men jeg smugstartede allerede lidt i fredags med en af mine favoritbeskæftigelser: loppejagt :-) På vej hjem fra Thy besøgte jeg sammen med min datter og hendes kusine mit absolut favoritsted, når det gælder anderledes ting til indretningen: Tingfinderiet  Jeg kom hjem med en Baca vase, som jeg har været på udkig efter længe. En Tintin illustration og et låg, jeg lige manglede til en glaskrukke - og så fandt jeg en smuk krukke, som jeg ikke kunne lade stå. En sidste ting fandt også vejen med mig hjem, men det kan jeg ikke røbe, for det er en gave til kæresten, som har fødselsdag på lørdag :-) 

 

Værd at køre efter

Butikken spænder over flere længer på den store gård, men virker alligevel overskuelig. Afsæt dog god tid, for én runde er ikke nok. Der er så mange indtryk, og det kan anbefales, at tage termokanden med og nyde en kop kaffe mellem runderne. Der er i det hele taget meget at køre efter i området især i denne uge, hvor der på den nærliggende Spøttrup Borg afholdes Bispens Marked  

Bispens Marked er fyldt med riddere, gøglere og andet godtfolk, som tager dig med tilbage til middelalderen.

 

VIND 500 kr. til brug i butikken.

Du kan vinde et gavekort på 500 kr. til Tingfinderiet, hvis du følger Boligstil på Instagram. Vinderen trækkes og offentliggøres på Instagram fredag den 27. juli. Pøj pøj - både med konkurrencen og loppejagten hen over sommeren. 

Jeg måtte lige skrive en hilsen i gæstebogen - om snarligt gensyn og at det bestemt er køreturen værd... 

Kommentarer til indlægget
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel - bliv den første til at kommentere!
Dit navn

Din email (bliver ikke vist)

Skriv din kommentar: