Indretning, Før/efter, Boligstil

Er overblikket forsvundet?

Den 13. sep 2015 af Anita

En del af mine kunder har brug for min hjælp i forbindelse med en skilsmisse eller et dødsfald i nærmeste familie. Nogle kunder har været igennem en lang periode med depression eller anden sygdom. Det kan være en kæmpe befrielse at komme i gang med noget så håndgribeligt som sortering og oprydning... Jeg elsker at gøre en forskel lige der, hvor det er allersværest. Der hvor overskuddet ikke er helt, som det plejer. Der hvor overblikket er forsvundet i bunkerne er brugte Kleenex.

 

Denne dimension af mit arbejde, er der måske ikke mange, der tænker over. Men jeg ved, min hjælp i mange tilfælde skaber lys for enden af tunnelen.

Måske kender du nogen, som står i en svær situation. Måske kan du gøre en forskel og afsætte en søndag til at hjælpe til. Start i det små med en tur på genbrugspladsen med papir, glas og lign. Det er ofte den slags, der ikke bliver gjort, når energien svigter. Hav respekt for den, du hjælper. Mærk efter så du ikke overtræder for mange grænser. Der er en hårfin balance mellem at hjælpe til og helt at overtage hjemmet. Den balance bør du respektere som noget af det vigtigste...

Et godt tip, hvis du hjælper en anden med at rydde op: lav tre kategorier: smid ud + gem + ved ikke.

På den måde undgår du, at I bruger tiden på at diskutere for meget. Bunken med "ved ikke", kan tages op efter et stykke tid igen. For mange gange skal tiden have lov at gå. Man skal "modnes" til at give slip...

 

Har du brug for min hjælp?

Er du selv der, hvor overblikket og overskuddet er lig nul. Måske har du haft for travlt - for længe og simpelthen ikke haft tid til at holde orden og lave systemer. Man behøver ikke være ramt af en livskrise for at have brug for en hjælpende hånd af og til. Når hverdagen drøner derudaf med en overfyldt kalender og for lidt tid, kan hjemmet godt ende som en mellemstation, hvor der bare skal gøres klar til næste dag med aktiviteter.

Kan du ikke finde dine ting, køber du lidt for meget - lidt for ofte, eller har dine ting bare ikke en fast plads? Så rykker jeg gerne ud. Se hvordan her: OPRYDNING

Du kan også være ramt af sorg og ikke vide, hvordan du skal håndtere i et dødsbo. Du vil måske gerne have et par ting med fra afdødes hjem, men ved ikke hvordan, du skal få noget passet ind i dit hjem. Måske har du ikke overskuddet til at få afviklet dødsboet. Den slags hjælper jeg dig også gerne med...

RING til mig og få en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig videre. For livet går jo videre i alle tilfælde - også selvom det kan være svært.

Fang mig på 51221426 - jeg vil med glæde tage en uforpligtende snak med dig.

Kommentarer til indlægget
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel - bliv den første til at kommentere!
Dit navn

Din email (bliver ikke vist)

Skriv din kommentar: