Indretning, Stue, Boligstil

5 tips til den perfekte læsekrog

Den 15. okt 2012 af Anita

Du har måske allerede hamstret bloklys og fyrfadslys til det næste halve år. Ellers er det det første tip - KØB stearinlys. Man kan ganske enkelt ikke gå et efterår og en lang vinter i møde uden.

For mig betyder efteråret også læsetid - der er ikke noget som en god krimi, når regn og blæst pisker mod ruden. Men hvordan indretter man et hyggeligt læsehjørne? Det bedste er at have en plads væk fra tv'et. En plads hvor du kan trække dig helt tilbage. Jeg foretrækker selv at placere mig i et hjørne, hvor mordere og monstere ikke kan komme og angribe bagfra... 

 

Inspiration til din læsekrog

 

- En øreklapstol fungerer perfekt, fordi den lukker verden omkring dig ude

- En læselampe med et koncentreret lys, som kan pege ned i bogen er langt bedre end en lampe, som giver et meget spredt lys

- Har du mulighed for at slukke lyset i resten af rummet, giver det en fornemmelse af et rum i rummet - en helt særlig hule

- Stearinlys er fint i det øvrige rum men uundværlige i selve læsekrogen

- Bøger i lange baner - enten i høje reoler eller i stakke på gulvet alt efter smag og behag. Det understreger funktionen

Kommentarer til indlægget
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel - bliv den første til at kommentere!
Dit navn

Din email (bliver ikke vist)

Skriv din kommentar: